Om hotellet
Vi er glade for, at tilbyde vores gæster Sunny Garden i det hyggelige ferieområde, Tsilivi. Stedet er ideelt for gæsten, der gerne vil bo i rigtig pæne værelser og samtidig ønsker at bo tæt på de smukke strande, der kendetegner området. Hotellet har en dejlig solterrasse med flot swimmingpool med liggestole og parasoller. Hotellet er et mindre hotel med en god atmosfære, og smukt beliggende med frodig natur i baggrunden.
Beliggenhed og hotelfaciliteter
Sunny Garden er beliggende i det populære ferieområde Tsilivi, hvor der findes butikker, restauranter, lokale taverner og familievenlige badestrande. Hotellet består af fem separate bygninger med omkringliggende flot anlagt have, hvori der findes en lille charmerende kirke og en fontæne. Sunny Garden har en dejlig swimmingpool, der indbyder til en kølende dukkert, og tilbyder tilhørende liggestole og parasoller. Der er ikke separat børnepool, men vandhøjden i den lave ende af swimmingpoolen er ca. 80 cm. Hotellet har en restaurant samt en bar, hvor hvor der er mulighed for at købe en forfriskning. Gratis Wi-Fi på udvalgte områder. Vi gør opmærksom på, at internettet i Grækenland har varierende dækning, og at udfald kan forekomme.
Værelsestyper
Lyse og moderne indrettede Deluxe dobbeltværelser alle med køleskab, elkedel, TV, hårtørrer, bad/toilet, aircondition og sikkerhedsboks (mod gebyr) og balkon eller terrasse. Alle værelser er nyrenoverede.Babyseng kan lejes mod et gebyr på ca. € 21€ pr. uge.
Valg af bestemt lejlighed
Som noget helt unikt kan du forudbestille et bestemt værelse på Sunny Garden. Ønsker du at bo højt oppe, nede ved jorden eller er I flere som rejser sammen, kan du forudbestille værelser, så I kommer til at bo så tæt på hinanden som muligt. Forudbestilling af et bestemt værelse koster kr. 500,- pr. uge pr. værelse.
Pension
Opholdet er inkluderet morgenmad.
De lokale myndigheder i Grækenland har indført en miljøafgift på hotelovernatninger fra og med den 1. januar 2018. Afgiften betales direkte til hotellet ved check-in enten kontant eller med kreditkort og er ikke inkluderet i rejsens pris.
Pris pr. værelse pr. nat varierer fra € 1,50 - € 10,00. Der vil derfor maksimalt blive opkrævet € 70,- og dette ved en uges ophold på et 5-stjernet hotel/lejlighed. Bemærk at rejseselskabets klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for afgiftens størrelse.
Zakynthos kaldes også “Den østlige Middelhavsblomst”, og er en del af de Ioniske øer ud for den græske vestkyst. Øen er blandt andet kendt for sin frodighed og sit smukke landskab med stejle klippeformationer og smukke udsigter til det azurblå hav. Hele vejen rundt om øen vil du finde skønne, hvide sandstrande, der indbyder til afslapning og leg for hele familien.
Øen er af mange også kendt som “Skildpaddernes Ø” grundet et af dens mest kendte vartegn; Karette-havskildpadden. På Zakynthos kan du opleve den sjældne Karette-skildpadde, der bruger øens strande, og især Laganas-bugten, som ynglested. Skildpadderne er meget sjældne i Europa, og derfor er både de og visse strandområder på Zakynthos fredet.
Anbefalede hoteller til dig