Anthony Quinn
Rhodos gamle bydel
Lindos
Lindos
Kallithea Springs
Kallithea Springs
Rhodos gamle bydel
Rhodos gamle bydel
Rhodos By
Rhodos Havn
Rhodos gamle bydel
Rhodos gamle bydel
Rhodos gamle bydel
Rhodos by
Den gamle bydel i Rhodos By
Rhodos gamle bydel
Seven Springs
Lindos
Antony Quinn Bugten
Rhodos gamle bydel
Rhodos gamle bydel
Rhodos gamle bydel
Kallithea Springs
Kallithea Springs
Kallithea Springs
Kallithea Springs
Kallithea Springs
Lindos
Anthony Quinn
Bugt ved Kolymbia

Rejser til Rhodos

Oplev den skønne græske ø Rhodos med Århus Charter
Matoula Beach Pool
Pool med børnebassin
Eksempel på dobbeltværelse
Eksempel på dobbeltværelse
Eksempel på familieværelse
Eksempel på maisonette lejlighed i 2 etager
Eksempel på maisonette lejlighed 2 etager
Eksempel på badeværelse
Pool med poolbar
Stranden ved Matoula Beach
Stranden ved Matoula Beach
Stranden ved Matoula Beach
Bar område
Lounge område
Matoula Beach
Bar område
Hyggelig stilren bar
Hygeligt bar område
Legeplads
GrækenlandMatoula Beach Morgenmad

Matoula Beach er et hyggeligt og børnevenligt familiehotel beliggende ca. 100 meter fra stranden. Hotellet har en perfekt beliggenhed til både forlystelser, indkøbsmuligheder, restauranter og barer i området. Her kan du bare slappe af og holde ferie i dejlige omgivelser. Matoula Beach har masser af udenoms plads, skøn have med grønne områder og populær solterrasse. Her findes skøn swimmingpool, samt børnepool og hyggelig snack/poolbar, samt liggestole og parasoller.

  • Centrum: 2 km
  • Strand: 100 m
  • Pool: Ja
  • Børnepool: Ja
  • WiFi på hotellet: Ja
  • Mulighed for tilkøb: halvpension
Varighed: 7 dage Afrejselufthavn: Aalborg Afrejse: 03.05.2025

Oktober Downtown pool
Pool med solstole og parasoller
Oktober Downtown indgang
Eksempel på dobbeltværelse
Eksempel på dobbeltværelse med udsigt til pool
Eksempel på dobbeltværelse
Eksempel på badeværelse
Eksempel på badeværelse
Spiseområde ved poolen
Pool
Lobby område
Reception
Lobby område
Oktober Downtown tæt på Rhodos by
Lobby område
Udendørs lounge område
Poolen i aftentimerne
Hyggelig krog på hotellet
GrækenlandOktober Downtown Morgenmad

Oktober Downtown er et moderne boutique hotel i hjertet af Rhodos By. Her bor man i små enkle, men indbydende værelser med plads til gæsten der ønsker en ferie med central beliggenhed. Hotellets restaurant grænser op til poolområdet, og herfra er der også direkte adgang til hotellets reception og lobbybar. Her kan hyggelige stunder tilbringes efter en oplevelsesrig dag i f.eks. den gamle bydel 800 meter fra hotellet. Med sine kun 600 meter til stranden og indkøbsmuligheder lige uden for døren, har hotellet en ideel placering.

  • Centrum: 400 m
  • Strand: 600 m
  • Pool: Ja
  • Børnepool: Nej
  • WiFi på hotellet: Ja
  • Mulighed for tilkøb: Nej
Varighed: 7 dage Afrejselufthavn: Aalborg Afrejse: 10.05.2025

Kresten Palace poolområde
Værelser med swim up pool
Kresten Palace poolområde
Kresten Palace oppefra
Kresten Palace børnepool
Kresten Palace børnepool
Eksempel på dobbeltværelse
Eksempel på dobbeltværelse
Eksempel på badeværelse
Poolområde med poolbar
Eksempel på familieværelse
Eksempel på familieværelse
Eksempel på deluxe dobbeltværelser med swim up pool
Eksempel på deluxe dobbeltværelser med swim up pool
Eksempel på badeværelse deluxe værelse
Eksempel på badeværelse deluxe værelse
Eksempel på deluxe familieværelser med swim up pool
Eksempel på deluxe familieværelser med swim up pool
Eksempel på deluxe familieværelser med swim up pool
Reception
Poolområde oppefra
Legeplads
Lobby
Pool
Bar
Poolområde
Fitness rum
GrækenlandKresten Palace Deluxe Halvpension

Et populært hotel tæt ved havet i Kalithea-bugten med kun 6 km. til centrum af Rhodos by. Hotellet er bygget med flotte detaljer og ligger i en oase af en skøn, palmefyldt have med stor swimmingpool, hvoraf den ene halvdel er meget børnevenlig. Mange faciliteter såsom tennis, volleyball, billard, bordtennis og fitness.

  • Centrum: 6 km
  • Strand: 300 m
  • Pool: Ja
  • Børnepool: Ja
  • WiFi på hotellet: Ja
  • Mulighed for tilkøb: Nej
Varighed: 7 dage Afrejselufthavn: Aalborg Afrejse: 10.05.2025

Oceanis Park poolområde
Oceanis Park poolområde
Eksempel på dobbeltværelse
Eksempel på dobbeltværelse
Eksempel på familieværelse
Eksempel på familiværelse
Eksempel på familieværelse
Eksempel på badeværelse
Ixia strand
Poolområde med solstole og parasoller
Børnepool og pool
buffet restauranten
Buffet restauranten
Buffet restauranten
Buffet Restauranten
Buffet Restauranten
Spiseområde
Udendørs spiseområde
Greek corner
Udendørs spiseområde
Grønt areal med solstole ved poolen
Greek Corner snackbar
Greek Corner snackbar
Fitness rum
Fitness rum
Børneklub
Børneklub
Poolområde
Poolområde
Oceanis Park indgang
Eksempel på balkon
Poolområdet oppefra
Poolområde
Poolområde
Oceanis Park
Poolområde
Poolområde
GrækenlandOceanis Park All Inclusive

Oceanis Park er et rigtigt dejligt hotel der fremstår indbydende i pæne og lyse materialer. Hotellet har en god beliggenhed til både by, strand og forlystelser. Overalt er der kræset for detaljerne, og hotellets naturlige samlingssted er den indbydende solterrasse med swimmingpool, loungemøbler, liggestole og parasoller til fri afbenyttelse. Pool/snackbaren ”Blue Bar” serverer kølige drinks og lette frokostretter.

  • Centrum: 6 km
  • Strand: 400 m
  • Pool: Ja
  • Børnepool: Ja
  • WiFi på hotellet: Ja
  • Mulighed for tilkøb: Nej
Varighed: 7 dage Afrejselufthavn: Aalborg Afrejse: 21.06.2025

Akti Imperial Deluxe Resort & Spa
Hovedrestauranten
Børnepoolområde
Akti Imperial Deluxe Resort & Spa
Børnepoolområdet
Baren
Eksempel på superior dobbeltværelser med havudsigt
Eksempel på  superior dobbeltværelser med havudsigt
Eksempel på dobbeltværelse med havudsigt
Eksempel på dobbeltværelse med havudsigt
Eksempel på dobbeltværelse med havudsigt
Sea Food Restauranten
Beach bar
Fitness
Indendørs pool
Akti Imperial Deluxe Resort & Spa
GrækenlandAkti Imperial Deluxe Resort & Spa All Inclusive

Akti Imperial Deluxe Resort & Spa er en perfekt ferieoase tæt på Rhodos by, som ligger direkte ved stranden med lækre faciliteter for par og familier, der trænger til lidt ekstra luksus på ferien.

  • Centrum: 4 km
  • Strand: 100 m
  • Pool: Ja
  • Børnepool: Ja
  • WiFi på hotellet: Ja
  • Mulighed for tilkøb: Nej
Varighed: 7 dage Afrejselufthavn: Aalborg Afrejse: 03.05.2025

Kresten Royal Euphoria Resort poolområde
Kresten Royal Euphoria Resort poolområde
Poolområde med solstole og parasoller
Børnepool
Strandafsnit ved Kresten Royal Euphoria Resort
Strandafsnit ved Kresten Royal Euphoria Resort
Aura poolbar med lokale græske retter
Poolområde med havudsigt
poolområde med havudsigt
Poolområde med solstole og parasoller
Pool med lille poolbar
Kresten Royal Euphoria Resort oppefra
Kresten Royal Euphoria Resort oppefra
Kresten Royal Euphoria Resort oppefra
Udsmykning på hotellet
Lounge område
Kresten Royal Euphoria Resort oppefra
Gaia - Hovedrestaurant
Gaia - Hovedrestaurant
Italiensk tema restaurant - (reservation påkrævet)
Aura - Græsk a la carte restaurant (reservation påkrævet)
Aura - Græsk a la carte restaurant (reservation påkrævet)
Asiatisk tema restaurant - (reservation påkrævet)
Aura pool bar
Bar
Reception
Reception
Reception
Eksempel på dobbeltværelse
Eksempel på dobbeltværelse
Eksempel på dobbeltværelse
Eksempel på superior dobbeltværelse m/havudsigt
Eksempel på superior dobbeltværelse m/havudsigt
Eksempel på junior Suite m/privat pool
Eksempel på junior Suite m/privat pool
Eksempel på junior Suite m/privat pool
poolområde
Amfiteater
Aura rooftop
Fitness
Fitness
Wellness område
Indendørs pool i wellnessområdet
Wellness område
Sauna i wellness området
Lounge område
Poolområdet i aftentimerne
Indgangen på Kresten Royal Euphoria Resort
Kresten Royal Euphoria Resort oppefra
Poolområde i aftentimerne
Indgangen til Kresten Royal Euphoria Resort
GrækenlandKresten Royal Euphoria Resort All Inclusive

Kresten Royal er et flot femstjernet luksushotel med den bedste beliggenhed og en skøn udsigt til det smukke Middelhav. Hotellet er bygget i en elegant og moderne stil med mange smukke detaljer. Hotellet råder over imponerende solterrasser med flere azurblå swimmingpools, hvor der uden beregning kan benyttes liggestole og dette også ved hotellets eget lille strandafsnit.

  • Centrum: 6 km
  • Strand: 50 m
  • Pool: Ja
  • Børnepool: Ja
  • WiFi på hotellet: Ja
  • Mulighed for tilkøb: Nej
Varighed: 7 dage Afrejselufthavn: Aalborg Afrejse: 03.05.2025

Lydia Maris hotel
Pool med børnebassin
Boblebad i poolen
Poolbar
Eksempel på standard dobbeltværelse
Eksempel på suite soveværelse
Eksempel på standard dobbeltværelse
Pool med solstole
Greco Grill snackbar
Al Forno Pizzaria
Bar i receptionsområdet
Buffetrestaurant
Buffetrestaurant
Fitness
Buffetrestaurant
Lounge område
Mini market på hotellet
Legeplads
Børneklub
Tennisbane
Mulghed for tilkøb af massage
Poolbar
Udendørs spiseområde ved poolen
Underholdning på hotellet
GrækenlandLydia Maris All Inclusive

Lydia Maris er et særdeles eftertragtet hotel med en perfekt beliggenhed i rolige omgivelser i feriebyen Kolymbia og tæt på det skønne, azurblå hav og den dejlige strand. Hotellet består af flere bygninger og er i en klasse for sig, med fantastisk flotte omgivelser med grønne områder og eksotiske planter. Stedet er velfungerende med et højt serviceniveau og mange faciliteter. Lydia Maris råder over en fantastisk solterrasse, som er stedets naturlige mødested.

  • Centrum: 100 m
  • Strand: 400 m
  • Pool: Ja
  • Børnepool: Ja
  • WiFi på hotellet: Ja
  • Mulighed for tilkøb: Nej
Varighed: 7 dage Afrejselufthavn: Aalborg Afrejse: 09.08.2025

FERIE PÅ RHODOS

Fantastiske sandstrande og kulturelle seværdigheder i verdensklasse.

Vi vil gerne byde dig velkommen til Rhodos, Helios’ og Solens ø, der byder på fantastiske sandstrande, krystalklart badevand og kulturelle seværdigheder i verdensklasse.  
Uanset, om du er på udkig efter en romantisk ferie, en venne- eller familieferie, har Rhodos noget for enhver smag. Læs med herunder, hvor vi giver vores varmeste anbefalinger til, hvad du skal opleve på denne græske perle.

Rhodos byder på noget for enhver smag, og er derfor en oplagt destination for din næste familieferie. Rhodos er den største og mest frodige af De Dodekanesiske Øer, og den charmerende ferieø har ca. 117.00 indbyggere. Øen byder på solrige dage, langstrakte sandstrande, skønt badevand, græsk charme og masser af spændende historie.  
Når du rejser til Rhodos med Århus Charter, kan du bo i områderne Ialyssos og Kalithea, som ligger tæt på Rhodos by. Denne placering giver rig mulighed for afslappende dage ved stranden, og er samtidig et godt udgangspunkt for spændende udflugter til Rhodos antikke bydel eller den charmerende hvide by, Lindos.  

Rejser til Rhodos - Iallisos og ixia

Gå på opdagelse i Rhodos by  

Rhodos by er en spændende middelalder by, som blev bygget af de gamle grækere i 408 f.Kr., og den er stadig særdeles velbevaret i dag. Særligt den gamle bydel i Rhodos er fyldt med historiske bygninger og stemningsfyldte gader, som byder på hyggelige restauranter, tavernaer og små butikker. Byen emmer af historie, og du kan ikke undgå at føle, at du vandrer rundt i en græsk tidslomme, når du besøger denne gamle bydel.  
Rhodos by har også en nyere bydel, som byder på flere internationale restauranter og shopping-muligheder. Her kan man blandt andet finde butikker som Tommy Hilfiger, Zara og H&M.

Rejser til Rhodos - den gamle by

Rejs tilbage til det antikke Grækenland

Rhodos er også et fantastisk rejsemål for dig, der elsker historie og kultur. Antikkens Grækenland har sat sine spor, og der er mange gamle ruiner at udforske på Rhodos, herunder Akropolis og myten om Kolossen.  

De fleste forbinder Akropolis med den græske hovedstad, Athen, men der findes også et kendt akropolis i Lindos. Lindos Akropolis ligger højt hævet over den hvide by, Lindos, som i sig selv er et interessant udflugtsmål. Akropolis betyder “højeste by”, og i antikkens tid var dets formål dels at være uindtageligt for fjender og dels at være et religiøst sted. Templet blev oprindeligt bygget til ære for den græske gudinde, Athene, og sidenhen blev det udbygget af antikkens grækere og anvendt som fæstning. Turen op til Akropolis tager cirka en halv time til fods, men det er alle anstrengelserne værd. De høje doriske søjler og gamle mure emmer af historie, og udsigten over den hvide by og havet er imponerende. Vi anbefaler, at du tager op og ser Akropolis tidligt på dagen, inden det bliver for varmt.   

Rejser til Rhodos - Lindos akropolis - den hvide by

Kolossen på Rhodos

Kolossen, der engang stod på Mandraki Havnen på Rhodos er et af Verdens Syv Vidundere. Man ved ikke, hvordan den så ud eller, hvor den præcist stod, men antikke kilder beskriver den som en over 30 m høj bronzestatue af solguden, Helios. Statuen blev rejst 304-292 år f.Kr, efter at Rhodos havde vundet en krig over Antigonus, som var hersker over Cypern. Man rejste den til ære for Helios, fordi man mente, at han havde hjulpet Rhodos med at vinde krigen. Kolossen væltede under et jordskælv mange år efter, og vi må nøjes med at tænke os til, hvordan den engang har stået ved indsejlingen til Mandraki Havn. I dag står der en hjort og en hind ved indsejlingen til havnen, og dyrene er blevet et af Rhodos’ varetegn. Før i tiden var der mange slanger på øen, og det siges, at dyrene har drevet slangerne væk med deres lugt.

Rejser til Rhodos - Mandraki havnen

Gå naturens mageløse veje

Rhodos er ca. 80 kilometer lang og 38 km bred, og man kan inddele øen op i fire områder; nord, syd, øst og vest. På den nordlige del af øen holder de fleste turister til, mens den sydlige del af øen er mere øde. De fleste af øens indbyggere bor også på den nordlige del af øen.  
Landskaberne på Rhodos varierer meget. Den østlige del af øen er præget af langstrakte sandstrande og klipper, mens den vestlige side af øen er mere frodig og vindblæst.

Rejser til Rhodos - Mandraki havnen

Spis lokalt på Rhodos

Grækenland er kendt for sin gastronomi og græske delikatesser. Det gode måltid prioriteres højt, og Rhodos er ingen undtagelse.  
Grundelementerne i det græske køkken er fisk, friske, lokale grøntsager, lam og krydderier. Hvis du vil ud at spise, anbefaler vi, at du går efter autentiske, græske retter som Kleftiko (langtidsstegt lammekød), mousakka (minder om lasagne, men med aubergine i stedet for pasta), friskfanget fisk, skaldyr, blæksprutte, dolmades (fyldte vinblade med grøntsager, ris og kød) og meze (den græske tapas). Slut måltidet af i ægte, græsk stil med et glas ouzo – en skøn anisbaseret brændevin og grækernes nationaldrik.

Hvis du er på udkig efter noget at spise i Rhodos’ gamle bydel, finder du de bedste restauranter ved at forvilde dig ned ad de små sidegader til hovedgaden. Pak kortet væk, og gå på opdagelse i de brostensbelagte stræder. Her vil du finde de små hyggelige tavernaer og autentiske, græske restauranter. 
I Rhodos’ nye bydel kan du finde et større udvalg af internationale restauranter. Her finder du også bargaden, som særligt er populær blandt de unge i nattetimerne. 

Rejser til Rhodos - Mandraki havnen

De bedste strande på Rhodos

Der findes mange smukke strande på Rhodos, og også i denne kategori byder øen på noget for enhver smag. Hvis du rejser til Rhodos i højsæsonen og synes, at 35 grader kan blive lidt for varmt, kan vi anbefale strandene på vestkysten. Her lufter det nemlig altid skønt, så temperaturerne føles mere behagelige. Vestkysten byder på langstrakte stenstrande og brusende, azurblå bølger, så vi anbefaler, at du tager et par badesko med i kufferten, hvis du skal bo i området omkring Ialyssos. Du skal dog være opmærksom på, at der ofte er mange bølger her og vandet bliver hurtigt dybt, så vi anbefaler ikke strandene på vestkysten til familier med små børn.  

Strandene på østkysten er derimod meget familievenlige, da det er sandstrande, og du skal gå langt ud i det krystalklare vand, før det når op til navlen.   

Vi har samlet vores favoritstrande på både øst- og vestkysten, så du kan finde den, der passer bedst til dine præferencer. Se mere her. 

Rejser til Rhodos - Mandraki havnen
ET FANTASTISK REJSEMÅL FOR HELE FAMILIEN

SEVÆRDIGHEDER PÅ RHODOS

Oplev denne græske perle med kulturelle seværdigheder i verdensklasse

Når du rejser med os, har du mulighed for at tage med vores danske rejseledere på forskellige udflugter i løbet af ugen. Dem kan du læse mere om her
 
Rhodos byder på et væld af spændende seværdigheder, og det er let at komme omkring på øen - både med de lokale busser og på scooter eller i bil. Tag med vores rejseledere på udflugt i løbet af ugen eller udforsk øen på egen hånd.

Læs mere

Lindos – udforsk Den Hvide By

En times kørsel fra Rhodos by ligger byen Lindos, også kaldet ”Den Hvide By”. Et besøg i Lindos starter ved den gamle byport. Herfra slentrer man rundt i de smalle, snoede stræder mellem byens hvidkalkede huse, der baner vejen op mod det antikke Akropolis. Herfra har du den smukkeste udsigt over byen og havet.

Rejser til Rhodos - Lindos den hvide by

Ialyssos

Ialyssos ligger ved foden af Filerimos-bjerget, som bærer et 17 meter højt betonkors på toppen. Korset er udstyret med en spiraltrappe, der fører op til toppen af korset, og herfra kan man nyde den smukkeste udsigt over Rhodos. På dage med klart vejr er det endda muligt at se helt over til den tyrkiske kyst. På toppen af bjerget findes også en hyggelig park, hvor man kan gå en tur og møde smukke påfugle.  

Rejser til Rhodos - Ialyssos

Sommerfugledalen

Hvis du rejser til Rhodos i sommersæsonen, har du chancen for at få en fantastisk naturoplevelse, når tusindvis af sommerfugle samles i dalen Petaloùdes på Rhodos’ vestkyst, ca. 26 kilometer fra Rhodos by. Tusindvis af sommerfugle kommer til den frodige dal fra juni til august for at parre sig og søge ly for varmen, og de tiltrækkes efter sigende af den søde duft fra træernes harpiks. Turen gennem sommerfugledalen foregår under træerne på smalle stier og træbroer, omgivet af hvislende lyde fra små vandfald og Pelekanos-floden. De smukke insekter kan være svære at få øje på, fordi de med deres mørke vinger og hvidgule striber, falder godt i med omgivelserne, men når de bevæger sig, og man får øje på dem, ser det nærmest magisk ud. Sommerfugledalen er et hyggeligt udflugtsmål for hele familien, særligt hvis I trænger til lidt pause fra solen.  

Rejser til Rhodos - Sommerfugledalen

Sejl over til autentiske Symi

Kun 37 km nord for Rhodos ligger den idylliske, græske ø, Symi, som er en af de mest betagende øer i den græske øgruppe Dodekanserne. Efter en færgetur på ca. 1,5 time i Det Ægæiske Hav, vil du ankomme i Symis charmerende havn, hvor øens karakteristiske, farverige huse snor sig på bjergskråningen op til hovedbyen, Choria. Symi ligner et maleri, og det er en fantastisk oplevelse at spadsere rundt i de brostensbelagte gader mellem autentiske tavernaer og små lokale butikker.   
Færgen til Symi går fra havnen i Rhodos by, og som Århus Charter gæst har du mulighed for at tage med vores engelsktalende guide, mod et mindre beløb.

Rejser til Rhodos - symi
ET FANTASTISK REJSEMÅL FOR HELE FAMILIEN

De bedste strande på Rhodos

Der findes mange smukke strande på Rhodos, og øen byder på noget for enhver smag

Hvis du rejser til Rhodos i højsæsonen og synes, at 35 grader kan blive lidt for varmt, kan vi anbefale strandene på vestkysten. Her lufter det nemlig altid skønt, så temperaturerne føles mere behagelige. Vestkysten byder på langstrakte stenstrande og brusende, azurblå bølger, så vi anbefaler, at du tager et par badesko med i kufferten, hvis du skal bo i området omkring Ialyssos. Du skal dog være opmærksom på, at der ofte er mange bølger her og vandet bliver hurtigt dybt, så vi anbefaler ikke strandene på vestkysten til familier med små børn. Strandene på østkysten er derimod meget familievenlige, da det er sandstrande, og du skal gå langt ud i det krystalklare vand, før det når op til navlen. 

Vi har samlet vores favoritstrande på både øst- og vestkysten, så du kan finde den, der passer bedst til dine præferencer.  

Tsambika Beach

Tsambika Beach er en af de mest populære strande på Rhodos, beliggende mellem Rhodos by og Lindos, tæt på vores hoteller Golden Odyssey og Lydia Maris. Den store, gyldne sandstrand ligger i de mest fantastiske omgivelser med udsigt til bjerge og krystalklart vand.

Rejser til Rhodos - tsambika beach

Lindos beach

For foden af Lindos by ligger den gyldne strand, Lindos Beach. Efter en varm gåtur op til Akropolis, kan det være tiltrængt med en dukkert, og det er der rig mulighed for på Lindos Beach.  

Her kan du leje liggestole og parasoller, og når sulten melder sig, er der et bredt udvalg af restauranter og tavernaer tæt på - både ved stranden og i Lindos by.  

Rejser til Rhodos - Lindos Beach

Elli Beach

Elli Beach ligger på østsiden af Rhodos by. Denne populære bystrand har skønt, krystalklart vand, rigeligt med liggestole og et væld af faciliteter som barer og restauranter. For enden af stranden, længst mod nord, kan du se Rhodos Akvarium, som bestemt også er et besøg værd.

Rejser til Rhodos - Elli beach

Red Sand Beach eller Kokkini Ammos Beach 

Cirka 30 km fra Rhodos by ligger en gemt bugt, som nærmest kun er kendt blandt de lokale på øen. Bugten er omkranset af smukke klippeformationer og sandet har et smukt, rødligt skær. Du kan kun besøge stranden, hvis du sejler dertil, og derfor er chancerne for, at du kun skal dele den med få andre, store.  

Hvis du kunne tænke dig at besøge denne skjulte perle, kan vores rejseledere hjælpe dig med at finde et godt bådudlejningssted.

Rejser til Rhodos - Kokkini Ammos Beach - Red sand beach

Anthony Quinn Bay 

Anthony Quinn Bay er en billedskøn bugt beliggende på Rhodos’ østkyst. Bugten er opkaldt efter den mexicansk-amerikanske skuespiller, Anthony Quinn, der efter at have optaget en film på Rhodos, forelskede sig så meget i denne bugt, at han købte den. Anthony Quinn Bay er et godt sted for dig, der elsker at snorkle, og man kan bruge timer på at flyde rundt i det krystalklare vand mellem de små klipper ud fra strandbredden. Stranden er dog ret populær, og særligt i højsæsonen skal man komme tidligt på dagen, hvis man vil sikre sig en god plads.

Rejser til Rhodos - Anthony Quinn Bay

Prasonisi Beach

Prasonisi Beach ligger i den sydligste ende af Rhodos og er en af de mest imponerende strande på øen. Stranden består af to sandede bugter, der ender i en ø, som du kun kan komme ud til ved at svømme eller gå afhængigt af vandstanden. Du skal dog være forsigtig, hvis du beslutter dig for at svømme over, da strømmen i vandet er kraftig her. På Prasonisi Beach vil du højest sandsynligt også møde en surfer eller to. Stranden er nemlig paradis for surfere, og særligt i juli og august er der masser af aktivitet på vandet.

Rejser til Rhodos - Prasonisi Beach

Oasis Beach

Oasis Beach er en lille klippestrand, der ligger på østkysten, i Kallithea området. Oasis er som taget ud af en Mama Mia film med sit krystalklare badevand, sine smukke klipper og de karakteristiske blå parasoller, som skygger for liggestolene, man kan leje ved stranden. Hvis du er glad for at snorkle, er Oasis Beach et oplagt strandvalg. Her kan du bruge timer på at ligge og fordybe dig i livet under havoverfladen. Vi anbefaler, at du medbringer badesko, hvis du gerne vil snorkle.  
Oasis Beach har også en hyggelig strandbar, som er bygget ind i klipperne, og her er der rig mulighed for at nyde en kølig forfriskning. 

Vejret på Rhodos

Rhodos byder på solrige sommerdage og meget få regnvejrsdage.

Fra april til oktober er der generelt lunt og sommerligt på Rhodos. 

Maj
Her er gennemsnitstemperaturen omkring 24 grader i dagtimerne, og derfor er denne måned særligt oplagt til dig, der elsker at opleve og være aktiv på din ferie.  

Juni - august
Hvis du rejser i sommermånederne fra juni til september, er du sikret en varm badeferie. Her er gennemsnitstemperaturen omkring 30 grader, og man kan forvente mange dage med temperaturer herover.  

September - oktober
Hvis du fortrækker lidt mildere temperaturer, kan vi anbefale dig at rejse i slutningen af september og starten af oktober. Her er gennemsnitstemperaturen omkring 24 grader.  

Læs mere
FAKTA

VÆRD AT VIDE OM REJSEN TIL RHODOS

Flyvetid og transfer

Flyvetiden til Rhodos er omkring 5 timer. Vi flyver til Rhodos lufthavn, som ligger på tæt på vores hoteller på den nordvestlige del af øen. Skal du bo på vestsiden, vil transfertiden være omkring 30 minutter, mens transfertiden til østsiden af øen, er omkring 1 time. 

Valuta

På Rhodos anvendes euro og størstedelen af stederne er det muligt at betale med kort eller finde hæveautomater.

Transport

Der går lokale busser på hele øen og det er også nemt at få hotellets reception til at bestille en taxa eller henvise dig til en nærliggende taxa holdeplads.  

Aktiviteter

På Rhodos er der rig mulighed for aktiviteter. Spørg endelig dine danske rejseledere til råds omkring nærliggende muligheder. 

OPLEV Rhodos MED ÅRHUS CHARTER

Udflugter på Rhodos

Oplev Rhodos med vores danske rejseledere, der vil give dig personlige og uforglemmelige ferieoplevelser.

Tilmelding til udflugterne skal ske til Århus Charters rejseledere på rejsemålet eller via Århus Charters Gæste App senest 24 timer før den pågældende udflugts begyndelse. Udflugterne kan ikke bestilles online.

Udflugterne har begrænset antal pladser og vi anbefaler derfor, at du bestiller din udflugt i god tid. Vi tager forbehold for prisændring, aflysning eller ændring som følge af manglende tilslutning, eller hvis vejret ikke lever op til kravene for gennemførsel af udflugten. Derudover gør vi opmærksom på, at udvalgte udflugter er sæsonbetinget, hvorfor vores udflugtsprogram kan variere efter høj- og lavsæson og ikke alle udflugter kan garanteres hele sæsonen. Alderen for børn er til og med 11 år. Børn under 2 år er gratis. 

Læs mere

Lindos by night

På denne tur får du muligheden for at se den måske mest berømte by på Rhodos, nemlig den hvide by, Lindos. Turen er en hyggelig aftentur, hvor der er rig mulighed for at udforske Lindos på egen hånd. Du kan gå en tur i de snoede gader, mærke pulsen falde på en af de mange små cafeer eller tage turen op til toppen af byen, til det imponerende Lindos Akropolis, hvorfra der er den skønneste udsigt. Som aftenen skrider frem, vil du mærke, hvordan det tynder ud blandt folk, og en uspoleret ro falder over byen, mens dag bliver til aften. *Vi gør opmærksom på at mad og drikke ikke er inkluderet. Der er fri entré for folk under 25 år, såfremt de kan fremvise ID. Prisen for indgang er 12€ pr. person og halv pris for folk over 65 år, som kan fremvise ID.  

Vinsmagning

Tag med på en smagsfyldt oplevelse på to af de lokale vingårde på Rhodos. Her er der rig mulighed for at smage på nogle af de lokalproducerede vine, samt andre lokale produkter som honning, suma og olivenolie. Her vil du også komme helt tæt på de flotte vinmarker, og blive meget klogere på, hvordan de producerer den lækre vin. Udflugten varer hele dagen med et frokoststop på turen. *Vi gør opmærksom på at frokost er ikke inkluderet i prisen.  

Smagen af Rhodos

Ønsker du at opleve det autentiske Rhodos samt at smage lokale produkter, er denne tur helt sikkert noget for dig. Efter opsamling på dit hotel, kører vi til den lille lokale by, Damatria, for at besøge et ølbryggeri. Besøget her byder på en rundvisning på det lokale bryggeri, hvor vi efter en præsentation af produktionsområdet vil afholde en mindre ølsmagning af lokale øl. Næste stop på turen er området Petaloudes, som fører os til et besøg hos en lokal vingård. Her får du mulighed for at smage lokalproducerede vine i de mest rolige og smukke omgivelser. Vi slutter turen af i den lokale landsby, Kalavarda, hvor vi sammen spiser en lækker frokost. Her serveres der lokal mad, da restauranten er en lille, familieejet restaurant på stranden. Medbring gerne behagelige sko, solhat og solbriller til turen.   Menu: Forret: Græsk salat, tzatziki, brød og grøntsagsbrød Hovedret: Vælg mellem kylling souvlaki med ris eller pommes frittes Dessert: Dagens hjemmelavede kage   *Vi gør opmærksom på at drikkevarer ikke er inkluderede til frokosten og købes direkte på restauranten.  

Rhodos’ natur

Rhodos er kendt for dens smukke natur med de fascinerende bjergområder, flotte parker og grønne områder, og på denne tur kan du opleve nogle af Rhodos’ mest populære naturomgivelser. Efter opsamling på dit hotel, kører vi til turens første stop, Filerimos bjerget. Her kan man spadsere via en sti under cyprestræerne ud til det kæmpe kors, hvor du finder den mest fantastiske udsigt over Rhodos. Som noget helt unikt kan du også finde fritgående påfugle på toppen. Har du lyst, kan du tage turen videre op til det unikke, gamle kloster, som ligger på Filerimos Bjerget. Andet stop på turen er den populære sommerfugledal, hvor du kan opleve den smukke, frodige park, alt imens du spadserer langs den flotte sti og de små vandhuller. Har du et knivskarpt øje, kan du måske spotte sommerfugle camoufleret på omkringliggende træer og klipper. Efterfølgende vil der være stop ved en lokal restaurant ved vandet, hvor vi vil få serveret et lækkert måltid, inden turen går videre til dagens sidste stop, nemlig De Syv Kilder, som er kendt for den 150 m lange tunnel man kan passere, det smukke naturområde med sø der føres til et vandfald, samt de små vandudspring fra klippen. Turen egnes alle aldre og er en perfekt måde at komme ud og opleve, hvad smukke Rhodos har at byde på. *Vi gør opmærksom på at frokosten er inkluderet i denne tur. Indgangen til sommerfugledalen er 6€ pr person og indgangen til klosteret ved Filerimos er 6€ pr person. **Denne tur er ikke for gangbesværede.

Sommerfugledal og Chalki

På denne skønne tur får du lov at opleve to attraktive attraktioner, sommerfugledalen og øen Chalki. Første stop på turen er sommerfugledalen, hvor du kan gå på opdagelse i det flotte naturområde og kigge på de tusindvis af sommerfugle, som lever i dalen. Dernæst kører vi til Kameiros’ havn, hvor vi derfra sejler til idylliske Chalki. På øen har du ca. 5 timer på egen hånd, som kan bruges til at udforske den hyggelige havneby og at tage til en af øens mange strande og hoppe en tur i det krystalklare hav. Sidst på eftermiddagen sejler vi tilbage mod Rhodos og hotellerne. Medbring gerne solcreme, solbriller og badetøj. *Vi gør opmærksom på at mad og drikke ikke er inkluderet. Entré til sommerfugledalen er 5€ pr. person.  

Marmaris

Tag med på en fantastisk opdagelse til en af Tyrkiets smukkeste byer; Marmaris, blot én times sejltur fra Rhodos. Det er nemt at blive betaget af byens unikke ydre med de små, røde huse, store, grønne bjerge og gyldne strande. I Marmaris kan du opleve byens strandpromenade samt en ægte tyrkisk bazar, som har alt, hvad hjertet begærer. Gå på opdagelse i alt fra tøj, sko, smykker, tasker, læder til krydderier og andre specialiteter. Har du en lille købmand gemt i sig, bør du også gøre et forsøg med at prutte om prisen. Vi anbefaler også, at du afprøver det lokale køkken, når du besøger Marmaris. En af de største attraktioner i Marmaris er middelalderslottet på bakketoppen, som har en uforglemmelig udsigt over området og det azurblå hav. I den gamle bydel kan du opleve de sidste små, traditionelle huse, som overlevede jordskælvet i 1957. Turen starter kl. 09.00 og slutter igen kl. 16.45. Turen koster 53€ pr. voksen og 29€ pr. barn. Læs udflugtsbetingelserne i jeres velkomstkuvert. *Når du afleverer din billet ved færgen, vil du blive opkrævet et gebyr på 15€ for skatte og afgifter. *Fanger denne udflugt din interesse, bedes du kontakte din rejseleder for bestilling. Her kan din rejseleder også fortælle dig, hvilken dag, udflugten ligger.    

Snorkling ved Kalithea Bay

Er du en vaskeægte vandhund, kan vi kun på det kraftigste anbefale en snorkeltur i det smukke og krystalklare hav, der omkredser Rhodos. Nyd en dag i det azurblå hav og se om du kan spotte nogle af øens flotte fisk. Turen kan bestilles alle ugens dage undtaget søndag. Turen starter kl. 08.30 og slutter igen kl. 16.00. Det koster 60€ at deltage. *Skulle denne udflugt fange din interesse, bedes du henvende dig til dine rejseledere for bestilling.  

Bådtur til Symi

Tag med på tur til en af Dodekanesernes perler - den smukke ø, Symi. Dagens bådtur til Symi byder på to forskellige stop på øen, først i øens charmerende havn, hvor der er mulighed for at udforske øen på egen hånd, samt nyde en frokost på en af de hyggelige, autentiske restauranter. Næste stop er ved Panormitis, hvor vi besøger et gammelt kloster bygget på ruinerne af en tidligere byzantisk kirke. På Symi vil få oplevelsen af en ægte, lokal, græsk by, på en lille, autentisk ø. *Fanger denne udflugt din interesse, bedes du kontakte din rejseleder for bestilling. Her kan din rejseleder også fortælle dig, hvilken dag, udflugten ligger.    

Dykning ved Kalithea Bay

Rhodos’ smykke østkyst byder på fantastiske dykkermuligheder – uanset om du er nybegynder eller erfaren. Tag med og oplev en fantastisk verden under havets overflade. Turen kan bestilles alle ugens dage undtaget søndag. Turen starter kl. 08.30 og slutter igen kl. 16.00. Det koster 75€ at deltage. *Skulle denne udflugt fange din interesse, bedes du henvende dig til dine rejseledere for bestilling.

Middelhavs Bådtur

Har du lyst til at opleve Rhodos fra havets overflade? Kom med på en fantastisk bådtur med badestop ved fire af Rhodos’ absolut flotteste strande omringet af turkisblåt vand, som er et must-see på en ferie på Rhodos. Vi starter med at sejle ned langs østkysten, hvor første stop er ved Anthony Quinn Bay, en af de smukkeste bugte på Rhodos. Efter dette stop sejler vi videre mod Tsambika stranden, der er kåret til den bedste sandstrand på hele Rhodos. Her får vi stillet sulten med lækre, græske specialiteter. Efter dette stop går turen videre til Afandou stranden, som er en af de længste strande på Rhodos. Her får du mulighed for at svømme ind mod kysten til de små klippegrotter. På turens sidste stop sejler vi forbi Kallithea Springs, som især er kendt for de smukke klipper, som giver ideelle muligheder at snorkle og opleve livet under havoverfladen. Der vil under hele turen være god mulighed for afslapning, badning og hygge på båden. Har du dit eget snorkeludstyr med, anbefaler vi at medbringe det på turen. Det er en forholdsvis stor båd med plads til omkring 200 mennesker, hvorfor båden ikke lægger til inde ved de enkelte strande. Vi lægger derimod anker ude i vandet, hvorfra man kan hoppe i det krystalklare vand direkte fra båden. *Vi gør opmærksom på at frokost samt transport til og fra hotellet er inkluderet i prisen.  

Bumpy Rhodes Jeep Safari

Vil du cruise afsted med os på en eventyrlig tur i Rhodos’ smukke natur? Bumpy Rhodes Safari er en enestående oplevelse med uddannede og erfarne lokalguider, hvor du i sandhed mærker Rhodos’ betagende natur, lokale kultur og hygge i et vaskeægte topgear. Kør gennem overdådige landskaber og små, græske landsbyer langt fra de traditionelle turistområder. Lær om bjergenes flora og fauna og smag på lokale specialiteter undervejs. Turen går gennem høje bjerge, så du virkeligt får mulighed for at indånde den friske bjergluft. Du kan også trykke ekstra på speederen i de støvede spor, gennem små floder, føl bump og mærke suset i maven, når du slår dig løs på Bumpy Rhodes Safari. Efter køreturen er det muligt at køle ned i det azurblå middelhav på østsiden af Rhodos, hvor turen slutter med et stop på en dejlig strand. *Skulle denne tur fange din interesse, skal du henvende sig til dine rejseledere for bestilling. Turen foregår mandag, onsdag og fredag.  

Byvandring med græsk middag

Kom med på en historisk byvandring igennem Rhodos by, hvor du får syn for byens smukkeste og mest spændende steder, og hvor du kan blive meget klogere på Rhodos’ historie. Vi starter turen på den smukke havn og kører derefter til Rhodos’ Akropolis, også kendt som Apollos Akropolis, hvor vi kan se det antikke stadion og amfiteateret. Efterfølgende kører vi til den gamle bydel, som er Europas bedst bevarede middelalderby. Den gamle bydel blev bygget af johanniterne i den sene middelalder, og stedet har en helt unik og historisk stemning. Byen har en lang historie, da den både har været besat af tyrkerne, italienerne og johanniterne, hvilket byen bærer tydeligt præg af i både arkitektur og monumenter. I byen finder du mange små gader, hyggelige torve og butikker, samt en masse smukke og historiske monumenter, så medbring gerne dit bedste kamera til turen. Vi gør flere stop undervejs i den gamle bydel, så du har tid til at få alle de skønne oplevelser helt ind under huden. Aftenens sidste stop bliver på den græske taverna, Restaurant Romeo, hvor vi skal nyde en dejlig græsk middag under åben himmel. *Vi gør opmærksom på at denne tur er uden transport tilbage til hotellet.  

Byvandring uden græsk middag

Kom med på en historisk byvandring igennem Rhodos by, hvor du får syn for byens smukkeste og mest spændende steder, og hvor du kan blive meget klogere på Rhodos’ historie. Vi starter turen på den smukke havn og kører derefter til Rhodos’ Akropolis, også kendt som Apollos Akropolis, hvor vi kan se det antikke stadion og amfiteateret. Efterfølgende kører vi til den gamle bydel, som er Europas bedst bevarede middelalderby. Den gamle bydel blev bygget af johanniterne i den sene middelalder, og stedet har en helt unik og historisk stemning. Byen har en lang historie, da den både har været besat af tyrkerne, italienerne og johanniterne, hvilket byen bærer tydeligt præg af i både arkitektur og monumenter. I byen finder du mange små gader, hyggelige torve og butikker, samt en masse smukke og historiske monumenter, så medbring gerne dit bedste kamera til turen. Denne udflugt er uden græsk middag. Når byvandringen er færdig, er du derfor velkommen til at opleve endnu mere af Rhodos’ gamle by på egen hånd. *Vi gør opmærksom på at denne tur er uden transport tilbage til hotellet.  

Det ægte Rhodos

Kom med på en tidsrejse tilbage til det helt gamle og autentiske Rhodos. På denne udflugt kan du opleve Rhodos gennem grækernes øjne, hvor vi skal bag om facaden og bag om turismen. I løbet af dagen vil du både smage, høre og føle den græske verden, og få et historisk vingesus på Solgudens Ø, Rhodos. Vi starter dagen ud med at mærke den autentiske, græske stemning i Den Hvide by Lindos, som findes på UNESCOs liste over bevaringsværdige steder i verden. Byen er, foruden de hvide huse, kendt for deres Akropolis. Akropolis betyder "det højeste punkt". Lindos Akropolis er dedikeret til visdoms- og krigsgudinden Athene. Næste stop på dagen er ved området "De Syv Kilder", hvor du for alvor kan se den fantastiske natur, som Rhodos har at byde på. Herefter bliver det tid til at se, hvordan lokalsamfundet på Rhodos udspiller sig i dag, da vi besøger den lille, lokale by, Embonas, som er kendt for sin vinproduktion. Her går vi til en lille, hyggelig og autentisk taverna, hvor der er mulighed for at nyde en lækker 3-retters græsk menu – og naturligvis med et glas vin eller to til. Sidst på dagen gør vi stop ved Kritinia borgen, som er en ridderborg tilbage fra det 1300. århundrede, bygget af Johanniterridderne. Ved borgen er der en utrolig flot udsigt fra over Det Ægæiske Hav samt mange af de Dodekanesiske øer. Denne oplevelse er uden tvivl helt unik. *Vi gør opmærksom på at denne tur ikke er for gangbesværede. Entré til Lindos Akropolis og frokostmenuen er ikke med i prisen.  
Afgange samme weekend

Alternative rejsemål

Vores andre gæster kigger også på

Næste >