Akti Imperial Deluxe Resort & Spa er en perfekt ferieoase tæt på Rhodos by, som ligger direkte ved stranden med lækre faciliteter for par og familier, der trænger til lidt ekstra luksus på ferien.
Beliggenhed
Hotellet har en skøn beliggenhed lige ved stranden – kun adskilt af strandvejen. Badesko anbefales, da det er stenstrand. Hotellet ligger i ferieområdet Ixia, hvor du finder et godt udvalg af restauranter, butikker og barer. Der er kun 4 km til Rhodos By, som byder på smukke bygningsværker, en spændende marina, gode shoppingmuligheder og en atmosfærefyldt gammel bydel med et væld af restauranter, barer og butikker. Der er også flere seværdigheder i Rhodos by – blandt andet det antikke stadion, Rhodos udgave af Akropolis og ruinen af et gammelt tempel.
Faciliteter
Hotellet har en række lækre faciliteter, som skaber den perfekte ramme for din ferie – både hvis du rejser som par eller med børn. Der er to store pools samt en børnepool med en dybde på 0,4 meter, hvor der også er lidt vandleg og små vandrutsjebaner.
Hotellet ligger direkte ved stranden, som kun er adskilt af strandvejen, og det er muligt at gå direkte fra poolområdet til stranden uden at krydse vejen via hotellets egen tunnel. Der er gratis solsenge og parasoller både ved poolen og stranden, og der er også både en bar ved stranden og ved poolen, hvor det er muligt at forsyne sig med lækre drikkevarer. Ved stranden er det også muligt at prøve forskellige former for vandsport-aktiviteter mod betaling.
Som navnet antyder byder Akti Imperial Deluxe Resort & Spa også på en spa og welnessafdeling med indendørs pool og mulighed for forskellige behandlinger mod betaling.
Værelser
På Akti Imperial Deluxe Resort & Spa bor du på lækre og moderne værelser som alle har aircondition, telefon, minibar med gratis opfyldning en gang dagligt, sikkerhedsboks, hårtørrer, balkon/terrasse og WiFi (vi gør opmærksom på, at internetforbindelsen i Grækenland kan have varierende dækning, og udfald kan forekomme.) Dobbeltværelse (2 pers.)
Det klassiske dobbeltværelse har plads til to personer og er placeret på 1. eller 2. sal i hovedbygningen eller i annekset. Værelset har en dobbeltseng eller to enkeltsenge.
Dobbeltværelse (2-3 pers.) skrå havudsigt
På et dobbeltværelse med skrå havudsigt er der plads til 2-3 personer og er indrettet med en dobbeltseng eller to enkeltsenge med mulighed for opredning på sofa. Værelserne har skrå havudsigt og kan ligge på 1-8 sal.
Dobbeltværelse (2-3 pers.) havudsigt
På et dobbeltværelse med havudsigt er der plads til 2-3 personer og er indrettet med en dobbeltseng eller to enkeltsenge med mulighed for opredning på sofa. Værelserne har havudsigt og kan ligge på 1-8 sal.
Superior dobbeltværelser (2-3 pers.) havudsigt
Et superior dobbeltværelse har en dobbeltseng eller to enkeltsenge og mulighed for opredning på sofaseng. Der er fuld panorama havudsigt fra værelset og det ligger på 7-9. sal, så udsigten bliver ikke bedre.
Pension
Dit ophold er med Ultra All inclusive, som inkluderer mad og drikkevarer under hele opholdet.
Morgenmad: kl. 07:00-10:30
Frokost: kl. 12:30-14:30
Aftensmad: kl. 18:30-22:00
Drikkevarer: kl. 10.00-23.00
Ind – og udtjekning fra hotellet
Indtjekning på værelset kan som regel først ske fra klokken 14.00 grundet klargøring fra forrige gæster. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få sit værelse tidligere. Såfremt dette er muligt, oplyses det ved ankomst til hotellet. På hjemrejsedagen skal værelset på de fleste hoteller forlades mellem kl. 11.00 og kl. 12.00. Ønsker du at beholde værelset i længere tid, skal du forhøre sig om muligheden direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, må der forventes en ekstra betaling, som afregnes direkte med hotellet.
Miljøafgift i Grækenland
De lokale myndigheder i Grækenland har indført en miljøafgift på hotelovernatninger fra og med den 1. januar 2018. Afgiften betales direkte til hotellet ved check-in enten kontant eller med kreditkort og er ikke inkluderet i rejsens pris. Pris pr. værelse pr. nat varierer fra € 2,00 - € 15,00. Der vil derfor maksimalt blive opkrævet € 105,- og dette ved en uges ophold på et 5-stjernet hotel/lejlighed. Bemærk at rejseselskabets klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for afgiftens størrelse.
Anbefalede hoteller til dig