All Inclusive, halvpension
Skal familieferien gå til Mallorca, så er Condesa Hotel det helt perfekte valg. Du bor på et virkelig flot hotel med fantastiske faciliteter til børnene som børnepool med små rutsjebaner og daglige aktiviteter for børnene. Der er et stort, lækkert poolområde, og så ligger hotellet direkte på stranden med en helt fantastisk udsigt.
Beliggenhed
Hotellet er beliggende centralt ved Playa de Muro mellem de populære feriebyer Ca'n Picafort og Port d'Alcudia med stranden direkte ved hotellet. Både Port d'Alcudia og Ca'n Picafort har et fint udvalg af restauranter og barer, og man kan komme dertil med de lokale busser, som stopper lige foran hotellet. Der er også et pænt udvalg af restauranter og butikker i nærområdet, så man kan nøjes med at gå ca. 200 meter til den nærmeste restaurant.
Faciliteter
Condesa Hotel byder på masser af dejlige faciliteter. Receptionen er åben 24 timer i døgnet, og der er et fint minimarked. Der er gratis Wi-Fi på hotellet, og vi gør opmærksom på, at internettet i Spanien har varierende dækning, og at udfald kan forekomme.
Der er to restauranter, tre barer og en snackbar på hotellet, så der er rig mulighed for at få stillet sulten og tørsten under opholdet.
Hotellet har et rigtig flot poolområde med masser af liggestole og parasoller, og hvis du har små børn med på ferien, er der en superfin børnepool med små rutsjebaner, og så er der naturligvis også liggestole ved børnepoolområdet. Til de mindste er der også miniklub aktiviteter for børn mellem 3-12 år, som også kan få tiden til at gå på den fine legeplads.
Hvis du skal holde formen under ferien, er der et fitnesscenter, og der er mulighed for at spille volleyball på banerne ved hotellet. Du kan også spille billiard og dart mod betaling.
Værelser
Når du bor på Condesa Hotel er alle værelser udstyret med aircondition, TV, minibar, hårtørrer samt balkon eller terrasse.
Dobbeltværelse (2 voksne + evt. 1 barn)
Det klassiske dobbeltværelse er på ca. 22 m2 og har plads til to voksne + eventuelt et barn. Der er en dobbeltseng på værelset, og så er der mulighed for ekstra opredning på en sofaseng.
Dobbeltværelse (2-3 pers.)
Dobbeltværelser for 2-3 personer er ca. 22 m2, og der er en dobbeltseng samt en ekstra opredning på sofaseng. Du kan tilvælge både skrå havudsigt og havudsigt på værelset.
Junior suite (2-3 pers. + evt. 1 barn) – skrå havudsigt
Når du bor i en junior suite, er der en dobbeltseng samt en mulighed for ekstra opredning i sovesofa til et barn. Værelse er ca. 32 m2, og der er skrå havudsigt.
2-værelses lejlighed med skrå havudsigt (2-3 pers. + evt. 1 barn)
I en 2-værelses lejlighed får du 40 m2 med separat soveværelse og plads til tre personer + eventuelt et barn. Der er en dobbeltseng i soveværelser, og derudover er der mulighed for opredninger på sovesofa. Lejligheden byder også på hele to balkoner med skrå havudsigt fra en af dem.
Pension
Dit ophold på Condesa Hotel er med morgenmad, og derudover har du mulighed for at tilkøbe både halvpension og All Inclusive.
Halvpension kan tilkøbes for: 1.100 kr. pr. voksen og 700 kr. pr. barn pr uge.
All Inclusive kan tilkøbes for: 2.400 kr. pr. voksen og 1.500 kr. pr. barn pr uge.
Morgenmad: kl. 07:30-10:30
Frokost: kl. 13:00-15:00
Aftensmad: kl. 18:30-21:30
Snaks i hotellets snackbar: 11:00-18:00
Drikkevarer: kl. 10:00-23:00
Ind – og udtjekning fra hotellet
Indtjekning på værelset kan som regel først ske fra klokken 14.00 grundet klargøring fra forrige gæster. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få sit værelse tidligere. Såfremt dette er muligt, oplyses det ved ankomst til hotellet. På hjemrejsedagen skal værelset på de fleste hoteller forlades mellem kl. 11.00 og kl. 12.00. Ønsker du at beholde værelset i længere tid, skal du forhøre sig om muligheden direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, må der forventes en ekstra betaling, som afregnes direkte med hotellet.
Miljøskat på Mallorca
De lokale myndigheder i Spanien har indført en miljøskat, ECOTAX, på alle hotelovernatninger på De Baleariske Øer fra og med d. 1. juli 2016. Afgiften er Primo Tours uvedkommende, og er ikke inkluderet i rejsens pris. Afgiftspris. pr. nat pr. person over 16 år varierer fra €2,00 - €4,00 plus 10% moms, som betales direkte til hotellet ved check-in. Bemærk at Primo Tours klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering på rejsemålet, som ligger til grund for afgiftens størrelse.
Anbefalede hoteller til dig