Dunamar

Mulighed for tilkøb af pension: Ja

morgenmad, halvpension

Flotte lejligheder med fantastisk beliggenhed direkte på stranden

Om hotellet


Dunamar er et vidunderligt lejlighedshotel beliggende direkte på den flotte hvide sandstrand i den sydlige del af Alcudiabugten. Vores gæster bor stort set med fødderne i vandkanten, og er samtidig helt tæt på det hyggelige Ca'n Picafort centrum. Hotellet tilbyder derfor den perfekte kombination mellem strand og by. Dunamar er en skøn oase med dejlig solterrasse med palmer, blomster og swimmingpool og separat børnepool. Dunamar er et familievenligt sted med en afslappende og venlig atmosfære samt fine faciliteter. Hotellet har to elevatorer i komplekset med adgang til lejlighederne på de øvre etager. Vi gør opmærksom på at disse elevatorer ikke har plads nok til at rumme evt. barnevogne. Der er swimmingpool for både voksne og børn, bar samt to terrasser. Fra den ene terrasse, hvor der også er liggestole, er der en smuk udsigt ud over havet. Der er desuden en mindre legeplads.


Beliggenhed og hotelfaciliteter

Dunamar er beliggende i den hyggelige ferieby Ca'n Picafort øst for Alcudia. Hotellet har en perfekt beliggenhed, direkte på stranden og tæt på byens mange forlystelser. Dunamar tilbyder fine feriefaciliteter, såsom dejlig solterrasse med lækker swimmingpool og udsigt til den hvide sandstrand lige uden for døren. Pool/snackbar som serverer kølige drikkevarer i løbet af eftermiddagen. Gratis Wi-Fi på udvalgte områder. Vi gør opmærksom på, at internettet i Spanien har varierende dækning, og at udfald kan forekomme. Håndklædeservice - poolhåndklæder- mod et depositum på 10€.

Værelsestyper


Meget flotte toværelses lejligheder der består af stue/opholdsrum med køkkenniche, samt separat soveværelse.  Alle har bad/toilet, hårtørrer, telefon, TV, aircondition, samt balkon og er endvidere forskelligartede mht. størrelse og beliggenhed. Mod tillæg er det muligt at få direkte havudsigt eller skrå havudsigt.
OBS. Viskestykker, klude, opvaskebørste og sæbe skal medbringes hjemmefra, og findes ikke på værelserne,.

Valg af bestemt lejlighed


Som noget helt unikt kan du forudbestille en bestemt lejlighed på Dunamar. Ønsker du at bo højt oppe eller er I flere som rejser sammen, kan du forudbestille lejligheder, så I kommer til at bo så tæt på hinanden som muligt. Forudbestilling af en bestemt lejlighed koster kr. 500,- pr. uge pr. lejlighed.

Pension


Opholdet er uden pension – men det er muligt at supplere med morgenmad eller halvpension.
Morgenmad pris pr. person kr. 700,- Børn under 15 år kr. 350,- pr. barn pr. uge
Halvpension pris pr. person pr. uge kr. 1700,- Børn under 15 år kr. 900,- pr. barn pr. uge.

De tilkøbte måltider indtages på nabohotellet Grupotel Picafort Beach, som ligger lige ved siden af Dunamar.

Kl. 08.00-10.30 morgenmad
Kl. 18.30-21.00 aftensmad


Check-ud fra hotellet

Dette er kl. senest kl. 12.00 på afrejsedagen. På Dunamar er det ikke muligt at tilkøbe lejligheden i længere tid på afrejsedagen.

Miljøskat


Vi gør opmærksom på, at der pr. 1. juli 2016 bliver opkrævet en miljøskat, ECOTAX, der lovpligtigt skal betales af alle fra 16 år, direkte til hotellet. Beløbet er på mellem € 2-4  pr. person pr. dag plus 10% moms. Bemærk at Århus Charters klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering på rejsemålet, som ligger til grund for afgiftens størrelse.

Faciliteter

  • hotelfaciliteter
  • Byggeår 1984
  • Etager 3
  • Værelser 60
  • Elevator Ja
  • Bar Ja
  • Antal pools 1
  • Børnepool Ja
  • Vandrutchebane(r) Nej
  • Mulighed for swim-up pool Nej
  • Mulighed for privat pool Nej
  • Håndklædeservice (evt. mod gebyr) Ja
  • Fitnessrum Nej
  • Wellness Nej
  • Legeplads Nej
  • WiFi (evt. mod gebyr) Ja
  • Underholdning Nej
  • Mini Marked Nej
  • Shuttlebus til stranden Nej
  • Shuttlebus til centrum Nej
  • værelsesfaciliteter
  • Hårtørrer Ja
  • Minibar Nej
  • Køleskab Ja
  • Elkedel Ja
  • TV Ja
  • Aircondition (evt. mod gebyr) Ja
  • Balkon/terrasse Ja
  • Sikkerhedsboks/safetyboks (mod gebyr) Ja
  • Kaffemaskine Ja
  • pension
  • Morgenmad Nej
  • Halvpension Nej
  • Helpension Nej
  • Mini All Inclusive Nej
  • All inclusive Nej
  • afstande
  • Centrum 100 m
  • Strand 0 m
  • Afstand til lufthavnen 66 KM
  • Supermarked 150 m
Næste >

Can Picafort

Mallorca kan meget vel betegnes som Middelhavets juvel med sine gyldne sandstrande, der overskygger ethvert andet rejsemål og som især tiltrækker børnefamilier på grund af det lave og rolige, krystalklare vand. Øen er indbegrebet af imponerende natur med sine bjerge, betagende udsigter og ekstreme frodighed, for slet ikke at nævne de charmerende byer, hvor du kan opleve alt lige fra pittoreske landsbyer, som bærer et oprindeligt præg, til hyggelige kystbyer hvoraf mange har deres egen marina med flotte lystbåde. Den spanske ferieperle er fulgt med tiden, og er i dag et moderne feriested uanset om man er til afslapning, aktiv ferie eller kulturelle oplevelser. Kort sagt; Mallorca har det hele. 

Vil du læse mere om Can Picafort? Åben siden i ny fane her.

Anbefalede hoteller til dig