Terrace
Mar er et hyggelig lejlighedshotel beliggende i det livlige Lido-område
tæt på havet og de mange gode restauranter, barer og butikker. Terrace
Mar har en afslappende og venlig atmosfære samt fine faciliteter.
Hotellet har en skøn tagterrasse med en fantastisk udsigt over Funchal
by og havet. Det er også her man finder hotellets lille swimmingpool med
tilhørende liggestole, hvor man kan slappe af. Poolhåndklæder er inkluderet og forefindes på værelset. Endvidere
er det muligt at benytte jacuzzi og sauna mod gebyr.
Terrace
Mar er beliggende i det hyggelige Lido-område og tæt på havet. Ved
Lidoen er det muligt at gå en smuk tur ad den flotte promenade, som
strækker sig fra Lidoen og til Praia Formosa, eller at tage en dukkert
ved et af badeanlæggene med direkte adgang til havet. Funchal centrum
med de mange spændende brostensbelagte gader, parker, butikker og
forlystelser ligger kun 2 km fra hotellet. Der er gode busforbindelser
fra Lido-området til Funchal centrum. Terrace Mar byder på få men gode
faciliteter såsom dejlig tagterrasse med lille swimmingpool, jacuzzi,
liggestole og parasoller. Her findes der også en self-service bar, hvor diverse drikkevarer og nogle snacks kan købes. Hotellet har elevator, som kører til alle etager med lejligheder, men ikke helt op til tagterrassen. I underetagen af hotellet finder man
morgenmadsstuen. Der kan forekomme trafikstøj. Der er gratis trådløst
internet på udvalgte områder. Vi gør opmærksom på, at internettet på Madeira har varierende dækning, og at udfald kan forekomme.
Moderne
og rummelige junior suiter og suiter. Junior Suiter har kombineret sove/opholdsrum med køkkenniche og suiterne består af stue/opholdsrum med køkkenniche samt separat
soveværelse. Alle har bad/toilet, telefon, TV, aircondition
samt balkon eller terrasse og er endvidere forskelligartede mht.
størrelse og beliggenhed.
Opholdet er uden pension.Mulighed for tilkøb af morgenmad.
Pris pr. voksen pr. uge kr. 600,- Pris pr. barn 2-11 år pr. uge kr. 300,-
Indtjekning på værelset kan som regel først ske fra klokken 15.00 grundet klargøring fra forrige gæster. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få sit værelse tidligere. Såfremt dette er muligt, oplyses det ved ankomst til hotellet. På hjemrejsedagen skal værelset på de fleste hoteller forlades mellem kl. 11.00 og kl. 12.00. Ønsker man at beholde værelset i længere tid, skal man forhøre sig om muligheden direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, må der forventes en ekstra betaling, som afregnes direkte med hotellet.
De lokale myndigheder på Madeira har indført en turistskat på hotelovernatninger fra og med den 1. oktober 2024. Afgiften er Århus Charter uvedkommende, og er ikke inkluderet i rejsens pris. Afgiftspris pr. nat pr. person 2€ som betales direkte til hotellet ved check-in.