Next Savoy er et moderne hotel med fokus på ny teknologi og en fantastisk beliggenhed med direkte adgang til havet. Hotellet er blevet totalrenoveret i 2021 og fremstår helt nyt med smagfuld indretning og tilbyder to indbydende terrasseområder med swimmingpool, liggestole, parasoller og hver sin poolbar. Den ene pool ligger på tagterrassen og er kun for voksne.
Her kan man nyde en forfriskning eller asiatisk inspireret snack i Cloud Baren, hvorfra der er en vidunderlig udsigt over havet og hvis du tager et dyk under vandet, vil du høre musik. Her vil der flere aftener om ugen være live musik eller DJ. Det andet poolområde med saltvand ligger over gangbroen med direkte adgang til at bade i Atlanterhavet, og det er også her man finder hotellets restaurant, Recharge, som har et rigtig fint udvalg af moderne à la carte retter.
Next Savoy tilbyder fine faciliteter bl.a. mindre fitnessrum med gode maskiner samt spa-afdeling med sauna, dampbad, isbruser og mulighed for massage (mod gebyr). Ugentlig underholdsprogram, som varierer over sæsonen, med bl.a. live musik. Hotellet har en dejlig beliggenhed ned til vandet og kun fem minutters gang til starten af det hyggelige Lido-område, som byder på et stort udvalg af restauranter og butikker. Går du til den anden side, har du ca. 1,5 km til den charmerende gamle bydel i Funchal. Gratis Wi-Fi på hele hotellet.
Hotellet tilbyder moderne dobbeltværelser, etværelses lejligheder eller Suiter - alle med havudsigt. Alle værelser har bad/toilet, mindre køleskab, telefon, TV, aircondition, sikkerhedsboks, Wi-Fi og balkon. I alle værelser kan man scanne en QR kode på sin telefon og tilgå en APP, hvori man bl.a. kan kontrollere sin aircondition og købe mad, der bliver leveret på værelset.
De etværelses lejligheder har desuden køkkenniche.
Suiterne har to badeværelser, separat soveværelse samt en balkon og en stor terrasse med græsunderlag og mulighed for at sole sig.
Morgenmad er inklusiv i prisen som serveres fra buffet i receptionsområdet ved Network Lounge. Der er mulighed for at tilkøbe halvpension som serveres som en 3-retters à la carte menu. Halvpension pris pr. voksen kr. 1.600,- børn 2-12 år kr. 800,-
Sæson 2024/ 2025 Halvpension pris pr. voksen kr. 1700,- børn 2-12 år kr. 850,-
r
Julemiddag på hotellet d. 24/12 er inkl. i prisen.
Nytårsmiddag på hotellet d. 31/12 er inkl. i prisen.
Indtjekning på værelset kan som regel først ske fra klokken 15.00 grundet klargøring fra forrige gæster. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få sit værelse tidligere. Såfremt dette er muligt, oplyses det ved ankomst til hotellet. På hjemrejsedagen skal værelset på de fleste hoteller forlades mellem kl. 11.00 og kl. 12.00. Ønsker man at beholde værelset i længere tid, skal man forhøre sig om muligheden direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, må der forventes en ekstra betaling, som afregnes direkte med hotellet.
De lokale myndigheder på Madeira har indført en turistskat på hotelovernatninger fra og med den 1. oktober 2024. Afgiften er Århus Charter uvedkommende, og er ikke inkluderet i rejsens pris. Afgiftspris pr. nat pr. person 2€ som betales direkte til hotellet ved check-in.