Om hotellet
Beliggenhed og hotelfaciliteter
Hotel Panorama har en perfekt beliggenhed i rolige omgivelser på en bjergside med flot udsigt og blot 5 minutters gang fra den skønne strand. Byen Petra ligger blot 900 m. fra stedet og er en hyggelig ferieby med masser af muligheder. Her findes tavernaer, barer, cafeer, og butikker. Hotellet, som fungerer som en lille landsby med flere bygninger, er et rigtig familiehotel med herlig stemning. Hotellet byder på et fint udvalg af faciliteter såsom, swimmingpool, leje af poolhåndklæder mod gebyr, pool/snackbar og gratis Wi-Fi. Vi gør opmærksom på, at internettet i Grækenland har varierende dækning, og at udfald kan forekomme. Stedet er pga. det stigende terræn ikke egnet til gangbesværede. Med tilkøb af transfer, stopper bussen på nærmeste hovedvej og derfor vil der være 250 meter gang til hotellet.
Værelsestyper
Pæne og rummelige dobbeltværelser med bad (bruseniche) og toilet, aircondition (5€ pr. dag) og sikkerhedsboks (2€ pr. dag), TV og køleskab samt balkon. Dobbeltværelser til 2-3 personer.
Pension
Opholdet er inklusiv morgenmad, som serveres fra buffet i hotellets restaurant.
Ind- og udtjekning
Indtjekning på hotellet kan normalvis foregå fra kl. 15.00. I nogle tilfælde kan man få værelset tidligere, det er dog op til hotellet at afgøre på ankomstdagen.
Miljøafgift i Grækenland pr. 1/1-2025
De lokale myndigheder i Grækenland har indført en miljøafgift på hotelovernatninger fra og med den 1. januar 2018. Afgiften betales direkte til hotellet ved check-in enten kontant eller med kreditkort og er ikke inkluderet i rejsens pris.
Pris pr. værelse pr. nat varierer fra € 2 - € 15,00. Der vil derfor maksimalt blive opkrævet € 105,- og dette ved en uges ophold på et 5-stjernet hotel/lejlighed. Bemærk at rejseselskabets klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for afgiftens størrelse.
Lesbos er et helt unikt og charmerende rejsemål, hvor man vil blive mødt af en helt særlig uspoleret græsk charme, smuk natur, pittoreske landsbyer og en gæstfri befolkning. Lesbos er med sine 1.633 km2 den tredje største græske ø, og tiltrækker hvert år mange besøgende. Lesbos er dog ikke kun en ferieø, da landbrug og fiskeri fortsat er hovederhvervet på øen, og måske derfor hersker der denne uspolerede charme.
Anbefalede hoteller til dig