Michaelia er et charmerende byhotel med en hyggelig stemning og smuk udsigt til vandet. Hotellet har en skøn beliggenhed i Petra by og giver dig nem adgang til de omkringliggende restauranter og hyggelige tavernaer. Her bor du med en skøn udsigt til vandet, som findes på den anden side af kystvejen. Den nærmeste strand findes en lille kilometer fra hotellet, og du kan også finde afkøling ved hotellets poolområde.
Beliggenhed og hotelfaciliteter
Michaelia har en dejlig central beliggenhed i Petra by tæt på det lokale liv, restauranter og barer. En lille kilometer fra hotellet findes den nærmeste strand, Petra strand. Her kan liggestole og parasoller lejes på stedet. Ved stranden findes flere caféer og hyggelige restauranter, og hvis man køber noget at drikke eller spise, tilbyder flere af dem gratis liggestole på stranden. Vil du besøge, Molivos, som er kendt for sine smukke, gamle stenhuse og smalle gader, er der ca. 6,5 km derind. Det er muligt at køre med det lille tusisttog mellem Petra og Molivos. Michaelia byder på få, men fine faciliteter, blandt andet en mindre solterrasse med lille swimmingpool og tilhørende liggestole og parasoller, som er til fri afbenyttelse for hotellets gæster. Hotellet har også en lille restaurant, hvor din inkluderede morgenmad serveres fra buffet. Der findes gratis WiFi på hele hotellet. Vi gør opmærksom på, at internetforbindelsen i Grækenland kan variere, og udfald kan forekomme.
Værelsestyper
På Michaelia indkvarteres du i hyggelige og romantisk indrettede dobbeltværelser med eller uden havudsigt. Alle værelser har bad og toilet, balkon/terrasse, aircondition, køleskab, hårtører, TV og gratis WiFi.
Safetyboks findes i receptionen, og kan benyttes i receptionens åbningstider.
Grundet de bynære omgivelser, må der påregnes støj fra forbikørende trafik.
Pension
Opholdet er med morgenmad, som nydes fra buffet i hotellets restaurant.
Lesbos er et helt unikt og charmerende rejsemål, hvor man vil blive mødt af en helt særlig uspoleret græsk charme, smuk natur, pittoreske landsbyer og en gæstfri befolkning. Lesbos er med sine 1.633 km2 den tredje største græske ø, og tiltrækker hvert år mange besøgende. Lesbos er dog ikke kun en ferieø, da landbrug og fiskeri fortsat er hovederhvervet på øen, og måske derfor hersker der denne uspolerede charme.
Anbefalede hoteller til dig