Viva Mare er et charmerende hotel med en smuk beliggenhed lige ud til havet og omgivet af frodigt landskab. Hotellet byder på hele fire pools og direkte adgang til havet. Her er noget for både store og små, der ønsker masser af afslapning og bademuligheder. Viva Mare har mange forskellige værelsestyper, hvor man kan bo helt op til 2 voksne og 2 børn sammen. Der er desuden gratis hotelbus flere gange dagligt til Molivos.
Viva Mare har en dejlig rolig beliggenhed lige ud til havet, hvor du kan hoppe i bølgen blå. Den smukke ferieby, Molivos, ligger ca. 1,4 km fra hotellet. Der findes busstoppested lige udenfor hotellet. Hotellet byder desuden på fine faciliteter med bl.a. hele fire forskellige pools, hvoraf den ene er en opvarmet indendørs pool. Ved flere af poolområderne findes liggestole og parasoller til fri afbenyttelse, og her kan du jo passende ligge og nyde den smukke udsigt til vandet. Til de mindste findes der to børnepools samt to legepladser, og til dem der søger lidt ekstra ro, findes et udendørs spaområde, hvor der kun er adgang for voksne. Her er ”wellness-pool” med to jacuzzier og brusere med højt vandtryk. Er du til lidt ekstra selvforkælelse, kan du benytte dig af faciliteterne i hotellets spaafdeling (mod gebyr). Her findes indendørs, opvarmet pool med jacuzzi og sauna og så kan du tilkøbe diverse wellnessbehandlinger. Der er gratis adgang til hotellets fitnessfaciliteter. Viva Mare har en restaurant med havudsigt, hvor du kan nyde dagens måltider og efterfølgende slukke tørsten i en af hotellets to barer. Der er gratis WiFi. Vi gør opmærksom på, at internettet i Grækenland har varierende dækning. og udfald kan forekomme.
På Viva Mare findes flere forskellige værelsestyper, herunder både dobbeltværelser, suiter, deluxe suiter og maisonetter. Alle værelser har bad og toilet, aircondition, køleskab, TV, hårtørrer og gratis WiFi.
Dobbeltværelse med eller uden havudsigt (2 pers. + 1 barn) er indrettet med dobbeltseng. Badeværelset er med græsk marmor og badekar. Det er muligt at leje safetyboks i receptionen.
Suite (2-3 pers.) er ca. 55 m2 og luksuriøst indrettet med fine møbler og komfort. Her er separat soveværelse med kingsize seng samt stue/opholdsrum med opredning på sofa. Badeværelse med to håndvaske og badekar samt møbleret balkon med havudsigt. Disse værelser har gratis safetyboks.
Deluxe Suite (2-4 pers.) er ca. 70 m2 og har samme indretning som suiten ovenfor.
Maisonette (2 pers. + 2 børn) er ca. 45 m2 og indrettet med hems. Nederste findes dobbeltseng og badeværelse samt en trappe, der fører op til den åbne hems. Der er lavt til loftet på hemsen. Maisonetter har balkon med havudsigt og gratis safetyboks.
Opholdet er med morgenmad, som nydes fra buffet i hotellets restaurant. Det er muligt at tilkøbe måltider i hotellets a'la carte restaurant.
Indtjekning på hotellet kan normalvis foregå fra kl. 15.00. I nogle tilfælde kan man få værelset tidligere, det er dog op til hotellet at afgøre på ankomstdagen.
De lokale myndigheder i Grækenland har indført en miljøafgift på hotelovernatninger fra og med den 1. januar 2018. Afgiften betales direkte til hotellet ved check-in enten kontant eller med kreditkort og er ikke inkluderet i rejsens pris.
Pris pr. værelse pr. nat varierer fra € 1,50 - € 10,00. Der vil derfor maksimalt blive opkrævet € 70,- og dette ved en uges ophold på et 5-stjernet hotel/lejlighed. Bemærk at rejseselskabets klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for afgiftens størrelse.