Sunrise er et skønt hotel med en rolig beliggenhed og flot udsigt over havet og den omkringliggende naturen. Hotellet er bygget op som en hyggelig, lille landsby med små stier og beplantning mellem værelsesbygningerne. Samlingspunktet er de to flotte poolområder med palmer, liggestole og parasoller.
. På solterrassen kan du nyde havudsigten med en kølig forfrisning fra poolbaren, ligesom det er oplagt at nyde solnedgangen, inden aftenen afsluttes i restauranten eller med et besøg i Molivos' hyggelige gader.
Sunrise er et fantastisk hotel i meget smukke rammer i udkanten af den charmerende by Molivos. Hotellet er ideelt for dig, der ønsker at holde ferie i rolige omgivelser og med god komfort. Hotellet byder på gode faciliteter såsom to skønne poolområder. Der er liggestole, parasoller og havudsigt fra begge swimmingpools. Ved det største poolområde er der separat børnepool og poolbar, hvor der serveres kølige drikkevarer og lette snacks. Det er muligt at låne poolhåndklæder i receptionen uden gebyr. Til de aktive er der tennisbane og bordtennis samt et indendørs fitnessrum (min. 15 år ). Hotellet har endvidere jacuzzi og sauna (mod gebyr). Der er gratis Wi-Fi på hele hotellet. Vi gør opmærksom på at internettet i Grækenland har varierende dækning, og udfald kan forekomme. Hotellet ligger i kuperet terræn med flere stigninger og trapper og er derfor ikke egnet til gangbesværede gæster.
Hotellets minibus tilbyder transport til smukke Molivos flere gange dagligt uden gebyr. Her kan du besøge borgen på toppen af byen, eller slente en tur i de små, hyggelige stenbelagte gader. Der er ca. 600 m til havet, hvor du kan nyde en forfriskende dukkert. De fleste gæster vælger dog at nyde havet ved Efthalou stranden, som ligger ca 2 km. fra hotellet. Her er der mulighed for at købe drikkevarer og frokostretter. Alle strande i Molivos-området er stenstrande, så badesko anbefales. Det kan ligeledes anbefales at tage på udflugt og nyde en stranddag i Anaxos, som ligger ca. 10 km syd for Molivos. Her findes en større strand med mange tavernaer og barer. Stranden i Anaxos er en blanding af grov sand og fine sten.
Flotte, rummelige og smagfuldt indrettede dobbeltværelser alle med bad, toilet. TV, hårtørrer, aircondition, sikkerhedsboks (uden gebyr), gratis Wi-Fi, minikøleskab, elkedel og badekåbe og slippers eller flotte superior dobbeltværelser, som tilbyder mere plads, flot interiør med samme faciliteter som på dobbeltværelserne samt 12 timers room service.
Opholdet er med halvpension, som inkluderer morgen- og aftensmad, som nydes fra buffet i hotellets restaurant.
Kl. 07:30 - 10:30 Morgenbuffet inkl. kaffe og te.
Kl. 19:30 - 21:30 Aftenbuffet
All Inclusive kr. 1700,- pr person. Børn 2-11 år kr. 850,- pr. barn pr. uge.
Morgenmad: kl. 07.30 – 10.30
Snacks: kl. 11.00-12.30
Frokost: kl. 13.00 – 15.00
Snacks og is: kl. 15:00 - 17:00
Aftensmad: kl. 19:30 - 21:30
Alle drikkevarer er lokale og kan indtages fra kl. 10.30- 23.00. Der vil i løbet af ugen være temaaftener såsom græsk aften. Der tages forbehold for evt. ændringer i All Inclusive programmet.
Indtjekning på værelset kan som regel først ske fra klokken 15.00 grundet klargøring fra forrige gæster. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få sit værelse tidligere. Såfremt dette er muligt, oplyses det ved ankomst til hotellet. På hjemrejsedagen skal værelset på de fleste hoteller forlades mellem kl. 11.00 og kl. 12.00. Ønsker man at beholde værelset i længere tid, skal man forhøre sig om muligheden direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, må der forventes en ekstra betaling, som afregnes direkte med hotellet.
De lokale myndigheder i Grækenland har indført en miljøafgift på hotelovernatninger fra og med den 1. januar 2018. Afgiften betales direkte til hotellet ved check-in enten kontant eller med kreditkort og er ikke inkluderet i rejsens pris.
Pris pr. værelse pr. nat varierer fra € 2 - € 115,00. Der vil derfor maksimalt blive opkrævet € 105,- og dette ved en uges ophold på et 5-stjernet hotel/lejlighed. Bemærk at rejseselskabets klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for afgiftens størrelse.