Troulakis Village

All Inclusive
Mulighed for tilkøb af pension: Nej

Charmerende familiehotel tæt på Platanias centrum


Om hotellet


Troulakis Village er et hyggeligt hotel, der er bygget op som en lille landsby, hvor små stier snor sig imellem de lavtliggende bygninger, tilbagetrukket fra den livlige hovedgade i Platanias. Hotellet byder på et rigtig fint poolområde med liggestole og parasoller, dejlig restaurant og bar samt fællesområder med plads til afslapning i bløde sofaer med udsigt til den omkringliggende natur og havet. Med både by og strand i gåafstand, er rammerne om en dejlig ferie sat, på dette charmerende familiehotel i smukke og frodige omgivelser. Troulakis Village er ejet af en græsk familie, som værner om sine gæster. Vi gør opmærksom på, at hotellet ikke er egnet for gangbesværede, da hotellet ligger i højt terræn.

Beliggenhed og hotelfaciliteter


Troulakis Village ligger i dejlige omgivelser og indbyder derfor til ro og afslapning, samtidig med, at centrum af Platanias og stranden er i gåafstand fra hotellet. På stranden er der mulighed for leje af liggestole og parasol mod gebyr. Platanias byder på restauranter, barer, indkøbsmuligheder samt busforbindelse til Chania, der med sin autentiske græske stemning byder på et væld af oplevelser. Hotellet har dejlig swimmingpool, børnepool, bar, restaurant, indendørs swimmingpool, mulighed for leje af poolhåndklæder samt lille motionsrum. Der er gratis Wi-Fi på udvalgte områder. Vi gør opmærksom på, at internettet i Grækenland har varierende dækning, og at udfald kan forekomme.

Værelsestyper


Smagfuldt indrettede etværelses-, toværelses- og treværelses lejligheder alle med bad, toilet, køkkenniche, aircondition (tilkøbes mod gebyr fra 80-150€), sikkerhedsboks (mod gebyr) balkon eller terrasse.

Valg af bestemt lejlighed


Som noget helt unikt kan du forudbestille en bestemt lejlighed på Troulakis Village. Ønsker du at bo højt oppe, nede ved jorden eller er I flere som rejser sammen, kan du forudbestille værelser, så I kommer til at bo så tæt på hinanden som muligt. Forudbestilling af et bestemt værelse koster kr. 500,- pr. uge pr. værelse.

Pension

 

Opholdet er med All Inclusive, bestående af morgen-, middags-, og aftensmad, som serveres fra varieret buffet samt lokale drikkevarer.

 

 
Kl. 08.00 - 10.00 morgenmad
Kl. 11.00 - 12.00 og igen fra kl. 16.00 til 17.00 Serveres snacks.
Kl. 13.00 - 15.00 Frokostbuffet.
Kl. 18.00 - 21.00 Aftenbuffet.
 
Kl. 10.00 - 22.30 Drikkevarer
 
De inkluderede drikkevarer er lokale mærker af øl, hvidvin, rødvin, sodavand og spiritus.. Vi gør opmærksom på, at international kendte drikkevarer samt friskpresset juice ikke er inkluderet.
Der tages forbehold for evt. ændringer i All Inclusive programmet.
 
Ved sen hjemrejse til Danmark er All Inclusive på Troulakis Village gældende indtil kl. 15.00.
 
 

Ind – og udtjekning fra hotellet


Indtjekning på værelset kan som regel først ske fra klokken 15.00 grundet klargøring fra forrige gæster. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få sit værelse tidligere. Såfremt dette er muligt, oplyses det ved ankomst til hotellet. På hjemrejsedagen skal værelset på de fleste hoteller forlades mellem kl. 11.00 og kl. 12.00. Ønsker man at beholde værelset i længere tid, skal man forhøre sig om muligheden direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, må der forventes en ekstra betaling, som afregnes direkte med hotellet.

 

Tilkøb af værelse med sen check-ud


På Troulakis Village er check-ud kl. 12:00 på hjemrejsedagen, men du har dog muligheden for, at tilkøbe et værelse til sen check-ud på din hjemrejsedag. Ønsker du at tilkøbe et værelse til kl. 18:00, kan dette tilkøbes for kr. 400,- Ved rejser i 2 uger ring vedr. sen-check-ud.

Vi gør opmærksom på, at det kun er muligt at tilkøbe sen check-ud for et begrænset antal lejligheder på hver afgang, hvorfor tilkøb sker efter først-til-mølle. Det kan dog ikke garanteres, at lejligheden som tildeles til sen check-ud er den samme lejlighed som den bestilte.

 

Miljøafgift i Grækenland pr. 1/1-2025


De lokale myndigheder i Grækenland har indført en miljøafgift på hotelovernatninger fra og med den 1. januar 2018. Afgiften betales direkte til hotellet ved check-in enten kontant eller med kreditkort og er ikke inkluderet i rejsens pris.
Pris pr. værelse pr. nat varierer fra € 2 - € 15,00. Der vil derfor maksimalt blive opkrævet € 105,- og dette ved en uges ophold på et 5-stjernet hotel/lejlighed. Bemærk at rejseselskabets klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for afgiftens størrelse.

 

 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Faciliteter

  • hotelfaciliteter
  • Byggeår 2007
  • Etager 2
  • Værelser 74
  • Elevator Nej
  • Bar Ja
  • Antal pools 1
  • Børnepool Ja
  • Vandrutchebane(r) Nej
  • Mulighed for swim-up pool Nej
  • Mulighed for privat pool Nej
  • Håndklædeservice (evt. mod gebyr) Ja
  • Fitnessrum Ja
  • Wellness Nej
  • Legeplads Ja
  • WiFi (evt. mod gebyr) Ja
  • Underholdning Ja
  • Mini Marked Nej
  • Shuttlebus til stranden Nej
  • Shuttlebus til centrum Nej
  • værelsesfaciliteter
  • Hårtørrer Nej
  • Minibar Nej
  • Køleskab Ja
  • Elkedel Nej
  • TV Ja
  • Aircondition (evt. mod gebyr) Ja
  • Balkon/terrasse Ja
  • Sikkerhedsboks/safetyboks (mod gebyr) Ja
  • Kaffemaskine Ja
  • pension
  • Morgenmad Nej
  • Halvpension Nej
  • Helpension Nej
  • Mini All Inclusive Nej
  • All inclusive Ja
  • afstande
  • Centrum 300 m
  • Strand 300 m
  • Afstand til lufthavnen 30 KM
  • Supermarked 100 m
Næste >

Kreta

Kreta er Grækenlands største og sydligste ø beliggende i Middelhavet i smørhullet mellem Europa og Afrika. Kreta byder på noget for enhver smag, og er populær blandt mange gæster af selv samme grund. Den solrige ø har et hav af smukke sandstrande, masser af historiske bygninger, monumenter for de historie- og kulturinteresserede samt græske specialiteter af de bedste, lokale råvarer. 

Når du rejser med Århus Charter, bor du på den nordvestlige del af øen i området omkring den venetianske by, Chania, som emmer af historie og hyggelig stemning.  

Vil du læse mere om Kreta? Åben siden i ny fane her.

Anbefalede hoteller til dig