Amaronda Resort & Spa

All Inclusive
Mulighed for tilkøb af pension: Nej

Lækkert strand- & spahotel med 24-timers All Inclusive

Hotellet byder på flotte værelser og fine faciliteter for både voksne og børn. Her er privat strandafsnit, hyggelig strandbar, swimmingpool og spa-afdeling. I udeområderne findes der tennisbaner, basketballbane, petanque og beachvolley. Alt i alt et fint hotel, perfekt til både par og familier.

Beliggenhed

Amaronda Resort & Spa er et flot hotel i rolige omgivelser. Det er etableret flere frodige og grønne områder, der inviterer til ren afslapning og feriehygge. Du har direkte adgang til hotellets strand, der er indrammet af to moler, der sikrer rolig og børnevenligt badevand, og fra solstolen har du en idyllisk udsigt over havet og det græske fastland.

Når du bor på Amaronda Resort & Spa er det oplagt at tage på en dagsudflugt til Athen. Der er ca. halvanden times kørsel til den græske hovedstad, hvor majestætiske templer og antikke kulturhistoriske oplevelser venter.

I nærområdet er der omkring 4 km. til byen Eretria, som du kan komme til med lokal bus eller taxi. Eretria, som er kendt for sine arkæologiske udgravninger og de gamle mosaikker er et besøg værd. Byen har en særlig plads i den græske historie, blandt andet nævnt i Iliaden, det græske heltedigt, af digteren Homer. I sommerhalvåret er byen samlingspunkt for områdets turister, der søger mod spisestederne og barerne.
Der er også mulighed for at pleje shopping-genet i den græske provinsby Chalkida, som ligger 20 km. nordvest for hotellet. Chalkida har en gågade med både internationale mærkevarer og lokale specialiteter – og trænger du til en pause, kan du nyde et kulinarisk måltid og en kold forfriskning i en af de mange restauranter og barer langs vandet. Lejer du bil, er der fine parkeringsmuligheder ved hotellet.

Faciliteter

På Amaronda Resort & Spa er du garanteret afslapning i alle afskygninger. Det er en ideel ferieoase, særligt for par, der søger et godt hotel i smukke omgivelser. Hotellet har et skønt poolområde med en swimmingpool og gratis liggestole og parasoller. Swimmingpoolen er udstyret med små lamper, som lyser smukt op når mørket er faldet på og giver illusionen af en stjernehimmel i vandet. Ved poolområdet findes også en lille, separat børnepool. Pool- og strandhåndklæder kan lånes gratis på hotellet.

I hotellets hovedbygning finder du receptionen og buffetrestauranten, Norooz, der serverer både græske specialiteter og internationale retter. Her er der både mulighed for at nyde maden indenfor eller i skyggefulde omgivelser udenfor. Med udsigt til havet ligger hotellets a la carte restaurant, hvor All Inclusive gæster har mulighed for at nyde en middag én gang i løbet af opholdet (reservation kræves og drikkevarer er ikke inkluderet).

Der er rig mulighed for at få slukket tørsten, i en af hotellets to barer: Ritrovo Bar, der ligger i hotellets hovedbygning, hvor du med en kold forfriskning kan nyde udsigten over hotellets omgivelser, og Ammos strandbaren – en udsøgt bar direkte på stranden. Nyd lyden af de salte bølger, mens du slapper af i de fine loungemøbler. Her er også god mulighed for at søge skygge, når en pause fra solen kalder. På stranden står der både parasoller og solstole til fri afbenyttelse for hotellets gæster.

Skal ferien nå højeste niveau på afslapningsskalaen, har hotellet et mindre spa-område med indendørs pool, jacuzzi og mulighed for tilkøb af diverse wellnessbehandlinger. Aktivitet er også en mulighed på Amaronda Resort & Spa – hvad end du vil udfordre dine medrejsende i et spil tennis, eller har brug for en god, gammeldags træning i hotellets fitness. Hotellet byder på aktiviteter for enhver, med to gange tennisbaner, basketballbane, beachvolley og petanque.

På udvalgte aftenener arrangerer hotellet live musik, og for de yngste gæster er der en lille, indendørs Kids Club, som tilbyder aktiviteter i løbet af ferien. Der er gratis WiFi på hotellet. Vi gør opmærksom på, at internetforbindelsen i Grækenland kan variere, og udfald kan forekomme.

Værelser

Værelserne på Amaronda Resort & Spa er lyst og moderne indrettet og udstyret med køleskab, hårtørrer, TV, aircondition, safety boks, gratis WiFi og badetøfler. Indretningen og møblementet kan variere fra værelse til værelse.

Dobbeltværelser, familieværelser og junior suiter
Ligger i hovedbygningen, som rummer i alt 122 værelser og har egen balkon. Dobbelt- og familieværelserne har en størrelse på omkring 20 m2. I familieværelserne er der indsat en køjeseng til børnene. Junior suiterne er ét stort rum på ca. 40 m2 indrettet med dobbeltseng og med mulighed for ekstra opredninger.

Bungalow værelser
Hotellets 34 bungalow værelser ligger mellem hovedbygningen og stranden i frodige, grønne omgivelser med citrustræer lige udenfor døren. Værelserne har en størrelse på ca. 26 m2 og fin terrasse. Fem af hotellets bungalowværelser har udgang til stor, fælles solterrasse med skøn privatpool, som deles af de fem værelser.

Pension

Opholdet er med All Inclusive, hvor dagens tre hovedmåltider serveres fra buffet i hotellets hovedrestaurant, Norooz, hvor du kan nyde måltiderne både inde og ude. Der er 24-timers All Inclusive, som betyder, at der hele døgnet er mulighed for en forfriskning og snacks, som kan bestå af f.eks. frugt eller nødder.

Morgenmad: 7.30 – 10.00 i Norooz Restaurant
Frokost: 13.00 – 14.30 i Norooz Restaurant
Snacks/frugt: 11.00 – 14.00 i Ritrovo Bar
Crepes/pizza: 11.00 – 14.00 i Ammos Beach Bar
Aperitif Buffet: 18.30 – 19.00 i Ritrovo Bar
Aftenbuffet: 19.30 – 21.30 i Norooz Restaurant
Midnatssnack: 21.30 – 05.30 i lobbyen

De inkluderede drikkevarer kan nydes i Ritrovo fra kl. 10.00 – 23.00 og i Ammos Beach Bar fra kl. 11.00 – 19.00. Efter kl. 23.00 er drikkevarer mod egenbetaling.
Det er muligt at spise gratis én gang i hotellets á la carte Restaurant i løbet af opholdet (reservation påkrævet). Menuen er fast, og drikkevarer er ikke inkluderet men afregnes separat med hotellet.

Ind – og udtjekning fra hotellet

Indtjekning på værelset kan som regel først ske fra klokken 15.00 grundet klargøring fra forrige gæster. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få sit værelse tidligere. Såfremt dette er muligt, oplyses det ved ankomst til hotellet. På hjemrejsedagen skal værelset på de fleste hoteller forlades mellem kl. 11.00 og kl. 12.00. Ønsker du at beholde værelset i længere tid, skal du forhøre sig om muligheden direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, må der forventes en ekstra betaling, som afregnes direkte med hotellet.

Miljøafgift i Grækenland

De lokale myndigheder i Grækenland har indført en miljøafgift på hotelovernatninger fra og med den 1. januar 2018. Afgiften betales direkte til hotellet ved check-in enten kontant eller med kreditkort og er ikke inkluderet i rejsens pris. Pris pr. værelse pr. nat varierer fra € 1,50 - € 10,00. Der vil derfor maksimalt blive opkrævet € 70,- og dette ved en uges ophold på et 5-stjernet hotel/lejlighed. Bemærk at rejseselskabets klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for afgiftens størrelse.

 

Faciliteter

  • hotelfaciliteter
  • Etager 3
  • Værelser 157
  • Elevator Ja
  • Restaurant Ja
  • Bar Ja
  • Antal pools 1
  • Børnepool Ja
  • Vandrutchebane(r) Nej
  • Mulighed for swim-up pool Nej
  • Mulighed for privat pool Ja
  • Håndklædeservice (evt. mod gebyr) Ja
  • Fitnessrum Ja
  • Wellness Ja
  • Legeplads Nej
  • Wifi (evt. mod gebyr) Ja
  • Underholdning Ja
  • Mini marked Nej
  • Shuttlebus til stranden Nej
  • Shuttlebus til centrum Nej
  • værelsesfaciliteter
  • Hårtørrer Ja
  • Minibar Nej
  • Køleskab Ja
  • Elkedel Nej
  • Tv Ja
  • Aircondition (evt. mod gebyr) Ja
  • Balkon/terrasse Ja
  • Sikkerhedsboks/safetyboks (mod gebyr) Ja
  • Kaffemaskine Nej
  • pension
  • Morgenmad Nej
  • Halvpension Nej
  • Helpension Nej
  • Mini all inclusive Nej
  • All inclusive Ja
  • afstande
  • Centrum 4 km
  • Strand 50 m
  • Afstand til lufthavnen 108 KM
  • Supermarked 4 km
Næste >

Anbefalede hoteller til dig