Hotel Queen’s Bay er et eftertragtet hotel med en unik beliggenhed direkte til det skønne Middelhav. Hotellet er placeret i rolige omgivelser ved en lille bugt, hvorfra man kan bade. Fantastisk frodig have med grønne områder, høje palmer og med vidunderlig udsigt til havet. Hotellets midtpunkt er uden tvivl den store populære solterrasse, hvorfra man kan nyde de smukke solnedgange over Middelhavet. Indbydende swimmingpool, børnepool, liggestole og parasoller venter kun på ferieglade gæster. Mulighed for at leje poolhåndklæder.
Foran hotellet findes flere små og uspolerede sandstrande. Hotel Queen’s Bay er et lækkert familiehotel med mange stamgæster, som vælger hotellet år efter år, grundet det høje serviceniveau og en hyggelig atmosfære. Opholdet er med morgenmad – men vi anbefaler at man supplerer med All Inclusive – dvs. alle måltider og frie drikkevarer.
Hotel Queen’s Bay har en unik beliggenhed i skønne rolige omgivelser og med havet som nærmeste nabo. I baglandet findes flere hyggelige landsbyer, og i nærområdet er der en lokal købmand samt busstoppested til Papos centrum og Coral Bay, der er den absolut bedste strand i Pafos-området. Hotellet har gode faciliteter for gæsten i alle aldre, blandt andet restaurant, bar, tennisbane, mindre motionsrum og en lille legeplads. I den lille bugt foran hotellet er det muligt at leje strandstole og parasoller. Der vil de fleste aftener være underholdning og musik. Gratis Wi-Fi på hele hotellet. Vi gør opmærksom på, at internettet på Cypern har varierende dækning, og at udfald kan forekomme.
Pæne og hyggelige dobbeltværelser med bad/toilet, TV, aircondition, sikkerhedsboks, køleskab og balkon/terrasse. Mulighed for havudsigt mod tilkøb.
Opholdet er inklusive morgenmad. Mulighed for tilkøb af halvpension eller All Inclusive:
Pensionspriser
Halvpension kr. 900,- pr. voksen pr. uge ( kr. 450,- pr. barn pr. uge 2-12 år)
All Inclusive kr. 2100,- pr. voksen pr. uge (kr. 1100,- pr. barn pr. uge 2-12 år)
Kl. 07.00 til kl. 10.30 Morgenbuffet med juice, kaffe, te m.m.
Kl. 12.30 til kl. 15.00 Frokostbuffet
Kl. 15.00 - 17.30 Snacks
Kl. 19.00 til kl. 22.00 Aftenbuffet.
Kl. 10.30 til kl. 23.00 Lokale drikkevarer i baren, både med og uden alkohol. Vi gør opmærksom på, at internationalt kendte drikkevarer, samt friskpresset frugtjuice ikke er inkluderet. Der tages forbehold for ændring af All Inclusive programmet.
Indtjekning på værelset kan som regel først ske fra klokken 15.00 grundet klargøring fra forrige gæster. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få sit værelse tidligere. Såfremt dette er muligt, oplyses det ved ankomst til hotellet. På hjemrejsedagen skal værelset på de fleste hoteller forlades mellem kl. 11.00 og kl. 12.00. Ønsker man at beholde værelset i længere tid, skal man forhøre sig om muligheden direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, må der forventes en ekstra betaling, som afregnes direkte med hotellet.