I Århus Charter har vi udelukkende dansktalende rejseledere, som gør deres ypperste for, at give dig den bedst mulige ferieoplevelse.
Ved ankomst til rejsemålet mødes du af Århus Charters dygtige rejseledere, der glæder sig til at tage imod dig og skabe de bedste rammer for ferien. Har du købt bustransfer fra lufthavnen til hotellet, sørger Århus Charters rejseledere for at vise dig til den rigtige bus, ligesom de er med ombord på alle transferbusser og hjælper dig med check-in på hotellet. Undervejs i bussen fortæller rejselederne om rejsemålet, de udflugter der udbydes i ugens løb og meget mere. Her udleveres også relevant materiale med nyttige oplysninger.
Umiddelbart efter ankomst inviterer vi til velkomstmøde, hvor I vil høre mere om rejsemålet og praktiske oplysninger. Ferien igennem er Århus Charters rejseledere at finde på alle hoteller mindst én gang om dagen. Herudover kan de kontaktes per telefon 24 timer i døgnet. Vores gæster kan derfor føle sig trygge under hele ferien.
I receptionsområdet på alle hoteller, finder du en Århus Charter informationsmappe med alle relevante oplysninger. Du kan derudover downloade vores Århus Charter App som du kan læse mere om hér. Vil du opleve rejsemålets spændende seværdigheder, tilbyder vi selvfølgelig flere guidede udflugter samt hyggelige arrangementer.
Forside
Søg rejse
Afbudsrejser
Få et tilbud
Kontakt