Hos Århus Charter anbefaler vi altid vores gæster at være dækket af en rejseforsikring på deres rejse. Det er gæstens eget ansvar at sørge for tilstrækkelig dækning på rejsen.
Århus Charter samarbejder med Gouda Rejseforsikring, hvor der kan tegnes årsrejseforsikring for enkeltpersoner eller hele husstanden (samme adresse).
Af tillægsforsikringer kan vælges bagage og/eller ulykkesforsikring. Læs mere om årsrejseforsikring via Gouda Rejseforsikring hér
Du er måske allerede helt eller delvist dækket via en husstandsforsikring eller lignende, det er derfor en god idé at forhøre dig hos dit forsikringsselskab, hvorvidt du er dækket tilstrækkeligt ind. Da den offentlige rejsesygesikring på det gule sygesikringskort blev afskaffet pr. 1. august 2014, var det ikke uden konsekvenser for danskerne, som hidtil har haft bedre forhold end de fleste andre EU-borgere. Som bekendt sidestiller det blå EU-sygesikringskort danskerne med borgere i det pågældende land, og der kan visse steder være en egenbetaling. For mere info se: www.huskdetblaa.dk
Hvis du har tegnet en Gouda Rejseforsikring, så vil dit bookingnummer fungere som policenummer. Se betingelser her. Ønsker du et forsikringskort kan dette udfyldes og udskrives på Gouda's hjemmeside: www.gouda.dk/kort.
Har du en kronisk eller eksisterende lidelse?
Har du en kronisk eller eksisterende lidelse/sygdom, der ikke er stabil, eller har du været syg for nylig, kan det være hensigtsmæssigt at søge om forhåndsgodkendelse for at få afklaret, om du vil være dækket for lidelsen eller følger af denne. Du kan læse mere om forhåndsgodkendelse her.
Læs om vores afbestillingsforsikring her
Vi gør opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende. Vær dog opmærksom på, at der kan være forskelle i forsikringsdækning. Århus Charter modtager provision ved salg af Goudas rejse- og afbestillingsforsikringsprodukter.
Forside
Søg rejse
Afbudsrejser
Få et tilbud
Kontakt